Dorte Kristensen - (Mette)
Født: 4-6-1948 i Kjellerup

Biografi
Mette, hvis borgerlige navn er Dorte Kristensen, debuterede i jazzklubben Down Town i Silkeborg. Hun fik sit gennembrud på dansktoppen i 1972 med "Slabadubadelle" og havde derefter en række dansktophits bl.a. med "Hjerter af honning" (1973), "Spil du bare din vise" (1973), "Tiden løber" (1974), "Et kilo solskin" (1974) og "Søde røde kirsebær" (1974). I 1975 indsang hun titelmelodien til ungdomsfilmen "La' os være". I 1976 udsendte hun lp'en "Skilleveje" med Neil Sedaka-numre på dansk. Efter års pause vendte hun i starten af 1980erne tilbage under navnet Danielle Deneuve og fik i den forbindelse et par hits i Frankrig, bl.a. med en version af Ryan Paris-hittet "Dolce Vita" og herhjemme et par store pladesucceser med "Baby, baby" (1984), "The Rising Sun" (1985) og "The Plaque" (1986). Efter karrieren blev hun socialrådgiver i Århus.


Har arbejdet med følgende 1 film:
La' os være (1975)Sanger