Jan Kaspersen
Født: 22-4-1948 i København
Biografi
Jan Kaspersen, pianist, komponist og orkesterleder, er søn af afdelingsleder Esben Sommerfeldt Kaspersen (død 1982) og hustru butiksbestyrer Esther Treumann (død 2001). Han er en central skikkelse i dansk jazz med en klar og original profil. Han optræder såvel som solopianist som i duo-sammenhæng med saxofonisten Bob Rockwell. Desuden høres han med kvintet og i større grupper som bl.a. sit eget Special Occasion Band. Han har komponeret til big bands og talrige teaterforestillinger. Jan Kaspersen var bl.a. formand for Den Danske Jazzkreds i tre år og medlem af tonekunstudvalget under Statens Kunstfond. Han har som en hædersgave modtaget livsvarig årlig ydelse fra Statens Kunstfond.