BiografiThomas Koppel, komponist og musiker, var søn af komponist, pianist og musikprofessor Herman D. Koppel (01-10-1908 - 14-07-1998) og Vibeke Koppel (06-06-1909 - 24-04-1976). Thomas Koppel blev konservatorieuddannet som pianist og fik som 17-årig sin opera "Moderen" (efter H.C. Andersen) opført på Det Kgl. Teater i København. Han skrev flere symfoniske værker, bl.a. Concert héroique (1967), før han udskiftede partiturmusikken med rocken. Sammen med sangeren Anisette Hansen, med hvem han senere blev gift, og broderen Anders Koppel dannede han gruppen Savage Rose. Thomas Koppel komponerede musikken til balletten "Dødens Triumf" i 1972. Sideløbende med Savage Rose skrev Thomas Koppel symfoniske værker og musik til tv- og teaterforestillinger, bl.a. "Messe for et Tilfælde" (1995). Han var modtager af
Carl Nielsen- og H.C. Lumbye-prisen. Han blev den 11. juni 1999 gift med Anisette Koppel, født Hansen (29-08-1948).