Franz Ernst
Født: 30-7-1938 i Assens

Biografi
Franz Ernst, der er sagførersøn fra Assens, startede som toneassistent for Erik Rasmussen på Flamingo Studio. Han var elev på Kunsthåndværkerskolen i to år, men vendte i 1961 tilbage til filmarbejdet. I slutningen af 1960erne blev han assistent og filmklipper på Laterna Film. Franz Ernst debuterede med spillefilmen "Ang. Lone" i 1970 og var senere i 1976 instruktør på "Den dobbelte mand". Derudover har han været filminstruktør på dokumentarfilm, som "Livet er en drøm", "Den vide verden" og "Mellem himmel og jord". Franz Ernst har desuden lavet en række psykologisk interessante tv-spil, bl.a. "Privatlivets fred" og "Domino" efter Anders Bodelsens roman. Udover sit instruktørvirke har Franz Ernst arbejdet som klipper af sine egne dokumentar- og kortfilm. Han har været formand for Danske Filminstruktører 1993, 1995 og og 1998-99, direktør for Odense Film Festival International 1993 og 1995 og blev i 2004 formand for Dansk Kunstnerråd. Franz Ernst er gift med skuespillerinden Beatrice Seedorff.


Har arbejdet med følgende 4 film:
Ang.: Lone (1970)Instruktion, Manuskript
Den dobbelte mand (1976)Instruktion, Manuskript
Skytten (1977)Instruktion, Manuskript, Originalmanuskript

Har arbejdet med følgende 1 TV serier:
DominoInstruktion, Manuskript

Link til yderligere info:
http://www.franzernst.dk