Beskrivelse Den ensomme dreng Theodor bliver mobbet i skolen og søger derfor trøst hos sin morfar Harald, som han deler en tæt og fantasifuld relation med. Sammen maler de et billede af det magiske land Thannanaya – et sted, hvor alt synes muligt.
Men da Harald kommer ud for en ulykke og ender i koma, bliver Theo desperat efter at redde ham. Ved hjælp af en mystisk talisman bliver han ført ind i selve Thannanaya, hvor virkelighed og fantasi smelter sammen. Her får han følgeskab af Simone, en ny pige fra klassen, og sammen begiver de sig ud på en farefuld rejse for at finde det, der måske kan redde Harald – og Theo selv.