Beskrivelse
Johannes (Jakob Katz) er en niårig dreng, der er begyndt at spekulere over tilværelsens store spørgsmål. En nat kommer Jesus i skikkelse af en pige (Ina-Miriam Rosenbaum) op af WC-kummen og tager ham med på en tur, hvor han kommer til at opleve forskellen på det gode og onde. Han er med i et bombefly under 2. verdenskrig, overværer slukningen af en ildebrand og besøger endog Helvede. En lille pige (Liv Løvetand Hansen), der lider under forældrenes skænderier, gør dog især indtryk på ham.