Beskrivelse I en jysk provinsby er der tilsyneladende intet nyt under solen. Førtidspensionisten og den
tidligere skønhedsdronning Solvej lever helt isoleret med vante rutiner og dyrkning af
knuste, gamle drømme. På sin pensionistknallert tøffer hun rundt med hunden Poul
Reichhardt og supplerer førtidspensionen med at pushe sine receptpligtige piller i
lokalområdet.
Naboens datter, den grænsesøgende 17-årige Kate, aner ikke hvad hun skal stille op med
sig selv og sit liv, og i et anfald af kedsomhed bryder hun ind i nabolejligheden. Men her
overraskes hun af Solvej, og et højst uventet venskab tager sin begyndelse. Måske har livet
mere at byde på for begge… hvis de bare tør.