Poul Thomsen
Født: 15-2-1922 i Baarse sogn v/ Præstø
Død: 16-12-1988 (66 år)
Gravsted: Søndermark Kirkegård - Frederiksberg (fællesgrav)

Billede af Poul Thomsen Billede af Poul Thomsen Billede af Poul Thomsen
Biografi
Johannes Poul Thomsen, skuespiller, der var søn af gartner Marius Thomsen og hustru Kirstine Johnsen, havde allerede som barn en drøm om at blive skuespiller. Han blev student i 1943 og begyndte på Studenterscenen 1944-45. Derefter blev han uddannet på Odense Teaters elevskole 1945-1947, hvor han den 22. april 1946 fik sin debut som Lille Ulriksen i "Silkeborg". I elevtiden arbejdede han som regissør, sufflør og programredaktør ved teatret. Han var tilknyttet Odense Teater til 1949 og blev senere teaterdirektør for Lille Scene i Ålborg, hvor han både instruerede og spillede. Han oversatte teaterstykker fra engelsk og fransk til Lille Scene i Ålborg og Nørrebros Teater. Poul Thomsen medvirkede i 1956 i revyen "I skoven skulle være gilde" i Rottefælden i Svendborg, hvor han bl.a. sang sommerens melodi "Aftenklokker". Da han i 1957 kom til København læste han videre hos Elith Pio og arbejdede sammen med Sam Besekow på flere teatre. Det var i København han udviklede sit talent i alle teatrets genrer ved engagementer på Ungdommens Teater, Fiolteatret, Comediehuset, Gladsaxe Teater og Folketeatret. Han var med til at starte Fiolteatret og det var ikke mindst på de små scener at hans intime spillestil kom til sin ret. Repertoiret var meget vidtfavnende, f.eks. havde han roller som Henrik i "Maskarade", Truffaldino i "Een tjener og To herrer", kokken i "Køkkenet" og røveren i "Lig til salg". Endvidere medvirkede han som Josef i Rifbjerg og Jensens krybbespil "Diskret Ophold". På Fiolteatret slog han i 1962 sit navn fast med sin fortræffelige udlægning af den lille pæne borgermand i "The Zoo Story" og året efter i "Hva' skal vi lave". Glemmes må heller ikke hans præstationer i "Hugie" og rollen som Joey på Fiolteatret. Til højdepunkter i hans karriere hører også rollen som elektrochok-patienten i "Her bor de gale" på Gladsaxe Teater, hvor han også spillede i "Sandkassen" 1969-70. I 1970erne spillede han i "Privatliv", "Lulu" og i "Rashomon" på Allé Scenen, og på Folketeateret i blandt andet "Mac the Knife", i "Galilei" med Ove Sprogøe, og også i rollen som H.C. Andersen. I mange år var Poul Thomsen også een af de mest benyttede skuespillere i Radioteatret, hvor hans præstation i "De Dødes Rige" var een af de bedste. Desuden vandt han i radioen ikke mindst respekt som den fremragende oplæser han var. Han huskes bl.a. for sin oplæsning af "Skatteøen". I TV-Teatret spillede han bl.a. med i "Smuglerne" (1971) og havde rollen som Hygum i Hans Kirks "Fiskerne" (1977). Poul Thomsen indtalte i de senere år en mængde lydbøger. I eventyrkomedien "Dyrene i Hakkebakkeskoven" lagde han stemme til rollen som Bagermester Harepus - en rolle han havde spillet på Det Ny Teater i 1964. I 1970erne indtalte han fortællerstemmen til "Junglebogen", historien om Mowgli, en pladesamling med lydklip fra Walt Disney's film. Af hans store oplæsninger på Danmarks Radio kan især nævnes "Den fremmede" af Albert Camus. Poul Thomsen blev den 26. august 1947 gift på Odense Rådhus med Lone Luther. Efter skilsmisse i 1949 blev han den 29. september 1950 gift på Frederiksberg Rådhus med skuespillerinden Kirsten Aller og senere den 18. juli 1952 på Københavns Rådhus med skuespillerinden Toni Biering. Dette ægteskab varede til 1954. Poul Thomsen blev siden gift den 24. september 1960 på Frederiksberg Rådhus med tegneren Åse Scharling og parret fik sammen datteren Lene og sønnen Mads. Inden sin død dannede Poul Thomsen par med Gerd Hannestad.


Har medvirket i følgende 55 film:
De tre skolekammerater (1944)Ung herre ved jubilæumsbord
Otte akkorder (1944)Værtshusgæst
Lejlighed til leje (1949)Danser på natklub
Vores fjerde far (1951)Journalist
Hejrenæs (1953)Gæst der danser med bruden
Spion 503 (1958)Flemming Hansen - modstandsmand
Styrmand Karlsen (1958)Sømand
Helle for Helene (1959)Albert - bartender
Skibet er ladet med (1960)Vagt i Piratia
Forelsket i København (1960)Matros - rorgænger
Reptilicus (1961)Orlogskaptajn
Komtessen (1961)Togbetjent
Ullabella (1961)Vedinius, journalist
Duellen (1962)En tjener
Den kære familie (1962)Håndværker på gaden med hammer i hånden
Venus fra Vestø (1962)Oversætter I engelsk retsal
Drømmen om det hvide slot (1962)Tankpasser
Bussen (1963)Manden der råber efter Lars
Majorens oppasser (1964)Mikkelsen - oversergent
Min søsters børn (1966)Fængselsbetjent
Slap af, Frede (1966)Gonzarles - gangster
En tagsten i ho'det (1966)Skorstensfejer
Mig og min lillebror (1967)Kriminalassistent
Olsen-banden (1968)Politibetjent
Stormvarsel (1968)Viggo Mortensen
Kys til højre og venstre (1969)Patient
Olsen-banden på spanden (1969)Værkfører på legetøjsfabrik
Rend mig i revolutionen (1970)Degraderet luftmarskal
Den forsvundne fuldmægtig (1971)Jens Jensen
Præsten i Vejlby - 1972 (1972)Jep Skade
Olsen-bandens store kup (1972)1. Pilot
Olsen-bandens sidste bedrifter (1974)Buschauffør
Olsen-banden på sporet (1975)Ekspedient i DSB gods
Familien Gyldenkål (1975)Beruset værtshusgæst
Hjerter er trumf (1976)Patient
Blind makker (1976)Revalideringskonsulent
Olsen-banden ser rødt (1976)Taxa chauffør
Julefrokosten (1976)Hendes mand
Familien Gyldenkål sprænger banken (1976)Huskøber
Affæren i Mølleby (1976)Due
Olsen-banden derud a' (1977)Købmand
Firmaskovturen (1978)Stemme - Burgundes mand
Olsen-banden går i krig (1978)Rådhusarbejder
Fængslende feriedage (1978)Politiassistent
Olsen-banden overgi'r sig aldrig (1979)Politibetjent
Øjeblikket (1980)Mand på apotek
Danmark er lukket (1980)Gadefejer
Undskyld vi er her (1980)Forhandler
Jeppe på bjerget (1981)Moens Christoffersen
Kniven i hjertet (1981)Betjent
Olsen-banden over alle bjerge (1981)Vagtmand i kontroltårn
Pengene eller livet (1982)Arkitekt
Den kroniske uskyld (1985)Mand der ta'r mål til studenterhuer
Johannes' hemmelighed (1985)Bedstefar/mand med hund
Når engle elsker (1985)Arbejder på skofabrik

Har medvirket i følgende 14 TV-serier:
Smuglerne (1970) 1 2 3 Smugler - Viggo
Huset på Christianshavn (1970-1977) 6 7 36 41 44 68 Betjent
Sulevælling (1970)Harry Kahn
Aladdin eller den forunderlige lampe (1975)Urtekræmmer
John, Alice, Peter, Susanne og lille Verner (1976)Ejnar
Fiskerne (1977)Peder Hygum
En by i Provinsen (1977-1980) 1 2 Svendsen, tjener
Ludvigsbakke (1978)Ellingsen
Matador (1978-1982) 17 18 Mand på gaden
Strandvaskeren (1978) 3 Olsen - Låsesmed
Opgang (1979)Bent Rasmussen
Opfinderkontoret (1982) 1 2 3 4 5 6 Para-Per
Rejseholdet 1983-85 (1983-1985) 2 Hendes mand Herbert
Klitgården (1985)Aage

Har medvirket i følgende 4 revyer:
A.B.C. revyerne 1976
Benløse Revyen 1983
Fiol Teatret 1963
Svendborg Sommerteater - Rottefælden 1956

Har medvirket i følgende 4 julekalendere:
Noget om nisser (1972)
Jullerup Færgeby (og Tryksen) (1974,1982,1990,1997,2014)kaptajnen Gus - Gus's hund Pøs
Eldorado for dyr (1985)Ægtepar
Jul på slottet (1986,1991,1998,2013)Klaes, tjener for greven

Har lagt stemme til følgende 4 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Trællenes oprør (1979)
Trællenes børn (1980)
Mads og Mikkel (1981)King
Samson og Sally (1984)Samsons far