Olga Svendsen
Født: 22-2-1883 i København
Død: 22-10-1942 (59 år)
Gravsted: Solbjerg Parkkirkegård - Frederiksberg (nedlagt)

Billede af Olga Svendsen
Biografi
Olga Emilie Svendsen, skuespillerinde, voksede op på Kastellet i København som datter af stabssergent Andreas Edvard Svendsen og Charlotte Emilie la Fontaine. Olga Svendsen begyndte hos Herm. Bang i Helsingør og debuterede i 1903 på Dagmarteatret, hvor hun havde ungpigeroller og spillede derefter i nogle år på forskellige provinsscener. I 1907 kom hun til Sønderbros Teater, hvor hun fik sit gennembrud som revyskuespiller. Siden fik hun københavnerne til at juble på bl.a. Scala i årene 1912 til 1923, hvor hun især spillede sammen med Oscar Stribolt og var med i såvel operetter som revyer. Hun sang i Scala revyen "Rødt og hvidt" i 1915 bl.a. visen "Valde Valde Valdemar". I sommeren 1923 var hun Vennelyst-revyens hovedkraft og var derefter nogle år stort set ude af rampelyset indtil hun i 1928 blev engageret på Nørrebros Teater, hvor hun i 1928 hentede een af sine største succeser "På min lysegrønne ø - vil jeg leve vil jeg dø" i "Styrmand Karlsens flammer". Det var også her hun i 1929 i revyen "På Hodet" sang visen "Det er her på Nørrebro det foregår". I 1930 medvirkede hun i den sidste Scalarevy, hvor hun smældede "Nyboders Pris" ud, så taget løftede sig. Og i Cirkusrevyen på Dyrehavsbakken optrådte hun indtil kort før sin død og sang det sidste år "Så kender jeg mit Klampenborg - mit gamle sværmeri". Olga Svendsen filmdebuterede i 1911 hos Biorama, men kom efter et par år til Nordisk Film, hvor hun snart blev én af de faste i Lau Lauritzens trup af komikere. Hun fulgte med Lau Lauritzen til Palladium, hvor hun fra 1921 var med i adskillige Fy & Bi-film. Omkring 60 stumfilm blev det til og desuden medvirkede hun i tonefilmen i en række danske lystspil. I "Provinsen kalder" fra 1935 spiller hun bl.a. sammen med sin tidligere kæreste privat - skuespilleren Holger Reenberg. Fra 1909 til sin død i 1942 indspillede hun ikke mindre end 136 grammofonplader. Blandt andet sang hun "København, København, der er klang af fest og glæde i dit navn". Visen stammer fra filmen "Københavnere" og sikrede hende en plads i eftertidens Giro 413. Olga Svendsen blev mor til skuespillerinden Elga Olga uden at være gift med faderen skuespilleren Holger Reenberg.


Har medvirket i følgende 10 film:
Han, hun og Hamlet (1932)Leder af pigekostskolen
Med fuld musik (1933)Forfatterinden
Den ny husassistent (1933)Fru. Rasmussen
Københavnere (1933)Olivia, kogekone
Kidnapped (1935)Hansine
Provinsen kalder (1935)Fru Sandhøj, pensionatsværtinde
Bag Københavns kulisser (1935)Pensionatsværtinde
Snushanerne (1936)Syngende havfrue
6'te trækning (1936)Julie Lund, viktualiehandler
Hvad vil De ha' ? (1956)Stumfilm-klip

Har medvirket i følgende 49 revyer:
Charlottenlund-Revyen 1912 1913 1924 1925 1926 1927 1928 1932 1933 1934 1935
Cirkusrevyen 1937 1938 1942
Fønix Teatret 1933 1936
Nykøbing F. Revyen 1934
Nørrebros Teater 1929 1931 1932 1932 1932 1937 1938 1938
Scala Teater 1912 1914 1915 1916 1917 1918 1919 1920 1921 1922 1930
Sønderbro Teater 1907 1908 1909 1909 1910 1911 1912 1912 1922
Tivoli 1923 1924
Valhalla 1925
Vennelyst Teater Århus 1923

Har medvirket i følgende 61 stumfilm:
Det store fald (1911) 
Manicuredamen med det store hjerte (1911) 
Brudekjolen (1911) 
Københavnerliv (1911) 
Hovmod står for fald (1911) 
Et pokkers pigebarn (1912) 
Gårdmandsdatteren (1912) 
Frederik Buch som soldat (1912) 
Lumpacivagabundus (1912) 
En slem dreng (1912) 
Gøglerens elskov (1912) 
Nana (1912) 
Pigerøveren (1912) 
Frøken Anna - og Anna Enepige (1913) 
Professor Buchs rejseeventyr (1913) 
En nydelig ægtemand (1913) 
Et mandfolk til auktion (1913) 
Lykkens lunefulde spil (1913) 
Hvor er Pelle ? (1913) 
Kæmpedamens bortførelse (1913) 
Sladder (1913) 
Prins for en dag (1913) 
Højt spil (1913) 
Husassistenten (1914) 
Carl Alstrups kærlighed på aktier (1915) 
Digteren og Basunblæseren (1916) 
En sød Logerende (1916) 
Gullasch Grossererens Vogter (1916) 
En skindød Ægtemand (1916) 
En dejlig Dag (1916) 
En nobel Fødselsdagsgave (1916) 
Sufflørens Stedfortræder (1917) 
De forheksede Støvler (1917) 
Den sjette Sans (1917) 
Jalousiens Magt (1918) 
Pigespejderen (1918) 
Damernes Ridder (1918) 
Den lille Virtuos (1918) 
Han er løbet med min Kone (1918) 
Ung Pige i Huset (1918) 
Skandalemageren (1919) 
De er splittergale (1919) 
Maharajaens Yndlingsflamme (1919) 
Agentens Tvillinger (1919) 
Hans Kones Veninde (1919) 
Nalles Børnehave (1919) 
Bægersvingeren (1919) 
Med og uden Kone (1919) 
En Sølvbryllupsdag (1920) 
Blind Passager (1920) 
Evas Forlovelse (1920) 
Harestegen (1921) 
Tyvepak (1921) 
Film, Flirt og Forlovelse (1921) 
Potteplanten (1922) 
Han, Hun og Hamlet (1922) 
Peter ligeglad på eventyr (1923) 
Jokeren (1928) 
Hr Tell og søn (1930) 
Fy og Bi i Kantonnement (1931) 
Krudt med knald (1931)