Biografi
Carl Erik Martin Soya (ved dåben Soya-Jensen, tog navneforandring 27-10-1920), forfatter, blev født i "Kunstnerhjemmet", Gothersgade 143 i København som søn af akvarelmaleren, professor Carl Martin Soya-Jensen (27-12-1860 - 21-02-1912) og hustru Ingeborg Regine Sørensen, (adopt. Hammer) (13-01-1869 - 17-08-1916). Han blev student i 1915 fra Metropolitanskolen og cand. phil i 1916. Carl Erik Soya oprettede et teaterforlag i Lyngby og begyndte sin karriere som freelance journalist ved "Vore Damer", hvor han skrev noveller under engelske og amerikanske navne (Lillian D. Green, Martin Arrowhead og Joseph W. French m.fl.). Senere kom han til BT og Ekstrabladet først som kronikør og fra 1943 som teateranmelder. Han karakteriserede flere hørespilkunstnere i "Ved Mikrofonen" i Politikens Magasin 1937-38 og skrev en ræke biografier af kunstnere sammesteds 1942-44. Soya rejste i Sverige, Norge, Island, Tyskland, Schweiz, Italien og Frankrig. Han debuterede som forfatter med en samling filosofiske fortællinger "Kvinderne i Persien" i 1923 og viste senere med en række mindre bøger sin prosastil, bidske humør og menneskemistro i fortællingsform. Allerede inden sin debut havde han fået et image som provokatør. I årene 1925-26 begyndte han som skuespilforfatter med "Parasitterne", der i 1945 blev opført på Det kgl. Teater. Derefter kom "Hvem er jeg", som blev opført i mange lande. I 1930 debuterede han som dramatiker med "Den leende jomfru" på Det Kongelige Teater. Soya var den første danske dramatiker, der i 1935 angreb facismen i komedien "Umbabumba skifter forfatning". I 1940 fik han sit gennembrud med "Brudstykker af et mønster", der på Folketeatret blev en kæmpesucces og som blev filmatiseret under titlen "Soldaten og Jenny" med Poul Reichhardt og Bodil Kjer i hovedrollerne. Succes'en blev tæt fulgt op af stykkerne "To tråde", "30 års henstand", hvorpå fulgte endnu en række skuespil, bl.a. værnemagerstykket "Efter" og det sjove "Afdøde Jonsen". Han skrev skarp satire mod den tyske besættelsesmagt og bogen "En gæst" indbragte ham i sommeren 1942 en tysk inspireret fængselsstraf på 60 dage. I 1943 kom hans kendteste roman, erindringsværket "Min farmors hus" og samme år blev han arresteret af tyskerne og sad i Horserød fra 3. september til 9. oktober. Efter sin løsladelse gik han op i Udenrigsministeriet og stak censor Karl I. Eskelund en lussing. Oveni økonomiske problemer modtog han trusler på livet og flygtede i februar 1945 til Sverige. Soya var en utrolig flittig skribent og hans publikationer spændte over journalistik, børnebøger, skuespil, romaner, novellesamlinger, hørespil, digte og aforismer samt enkelte oversættelser navnlig fra svensk og fransk. Hans litterære produktion i efterkrigstiden var af utroligt omfang for han blev 87 år gammel og var aktiv til det sidste. Blandt de senere skuespil var "Løve med korset", "Bare en tagsten" og "Vraggods". Hans forfatterskab var altid præget af hans satiriske temperament og rappe replik. Han fik i årene opført en række værker på de københavnske teatre. Også filmen havde bud efter ham og i nyere tid kan nævnes filmen "Sytten", baseret på romanerne "Sytten I-III" (1953-54), ligesom han lavede litterære oplæg til 1970ernes erotiske sengekants-film. Soya modtog en halv snes mindelegater, priser og blev æresmedlem af PEN-klubben. Han kom fast på finansloven 1941, men blev strøget igen på grund af den tyske intervention. Soya var formand for Gustav Wied Selskabet og fra 1943 for den danske sektion af Skandinaviska Konstnärskretsen. Han blev Ridder af Dannebrog i 1948. I 1947 modtog han Holberg-medaljen, i 1956 kollegernes ærespris for novellesamlingen "Blodrødt og blegrødt", i 1961 Oehlenschläger-legatet og i 1975 modtog han Det Danske Akademis pris. Han blev den 1. marts 1919 gift i Frederiksberg Kirke med Esther Sættem (12-01-1896). Ægteskabet blev opløst i 1925 og den 20. november 1925 giftede han sig på Frederiksberg Rådhus med Agnes Augusta Zaar (05-11-1905 - 20-04-1959). Soya foretog talrige rejser i europæiske lande og var en overgang fra 1961 bosat i Spanien.