toplogo

Søren Brogård

Født: 11. Januar 1927 i Slagelse.

Søren Nehm Brogård er opvokset i en lærerfamilie i Slagelse og blev cand.mag. i fysik, matematik, kemi og astronomi ved Københavns Universitet i 1951. Han blev straks ansat på Aurehøj Gymnasium, men drog hurtigt videre over Rungsted Statsskole til Statens Kursus til Studentereksamen. Her var Søren Brogård til 1959 som adjunkt, hvorefter han blev ansat på Falkonergårdens Gymnasium i samme stilling. I 1966 blev han lektor, hvilket han også var i 3 år på Birkerød Statsskole, før han i 1975 vendte tilbage til Aurehøj Gymnasium som rektor. I denne stilling blev han indtil sin pensionering i 1993. Søren Brogård har haft flere kollegiale tillidsposter, bl.a. var han i perioden 1964 til 1973 formand for Gymnasieskolernes Lærerforening. Efter at have samlet de fem stridende gymnasielærerorganisationer i 1969 fik han som forhandlingsleder under akademikerkonflikten sikret gymnasielærernes overenskomstsystem. Søren Brogård var også en af idemændene bag oprettelsen af Akademikernes Centralorganisation. Han medvirkede i eksamensscenen i filmen "Den kroniske uskyld", som blev optaget på Aurehøj Gymnasium.

Har medvirket i følgende 1 film, som er i denne database:
Den kroniske uskyld (1985)

Oversigt Søg Mærkedage Quiz Vidste du Danske film på TV Lokationer TV-serier,Tegnefilm,Julekalendere,Stumfilm Nyt i databasen Om danskefilm