Asta Esper Andersen
Født: 19-7-1919 i Østerbølle sogn v/ Aalestrup
Død: 24-6-2012 (92 år) Mindebog
Gravsted: Frederiksberg Kirkegård - Kbh

Billede af Asta Esper Andersen Billede af Asta Esper Andersen
Biografi
Asta Esper Nederby Andersen, skuespillerinde, var datter af kasserer Esper Andersen og hustru Marie Kirstine Nederby. Allerede som tre-årig flyttede hun med familien til Skive, hvor faderen indtil sin død drev en tobaksforretning. Hun voksede derfor op i Jeppe Aakjærs hjemegn og da han var en nær ven af familien blev hans digte også siden en stor del af hendes repertoire. Efter at have læst digte op ved en mindefest for digteren i 1941 begyndte hun at læse til skuespiller hos Carlo Wieth. Hun debuterede som skuespiller i 1942 på Riddersalen i "Svanhvide", hvor hun var i et par sæsoner og senere havde hun engagement ved Dansk Folkescene. I 1945 blev hun sammen med skuespilleren Paul Hagen ansat ved Aarhus Teater, hvor hun gennem en række sæsoner udførte vekslende roller, deriblandt mange Holberg-roller. Hun havde bl.a. stor succes som Pernille i "Den Vægelsindede", som Agnes i "Rigtige Mennesker" og som Inger i Kaj Munks "Ordet". Da hun vendte tilbage til København var det vanskeligt at få engagement og i stedet drog hun med et stort oplæsningsprogram ud til højskoler, kirker og forsamlingshuse, hvor hun oplæste Jeppe Aakjærs og Steen Steensen Blichers værker. Desuden var hun også på oplæsningsturnéer på svenske og norske gymnasier for Det Danske Teater. I en sen alder rejste Asta Esper Andersen rundt til foreninger over hele landet med sit causeri "Min jyske vindeltrappe til teatret", hvor hun fortalte om sit eget liv og opvæksten på Jeppe Aakjærs hjemegn. Fra 1963 til 1971 medvirkede hun ved friluftsspillene på Almueteatret på Hjerl Hede. I 1970erne var hun i flere sæsoner på Fiolteatret - havde i 1973 en rolle i "Mutter Courage" på Det Danske Teater og var også engageret ved Café Teatret. I 1988 kunne hun ses på Betty Nansen Teatret i Ibsens "Hedda Gabler". Asta Esper Andersen instruerede to opsøgende forestillinger "Sangen til Hanne" og "En folkeviseaften". Hun havde også roller ved Radioteatret og på TV-teatret, hvor hun spillede moderen i "Hosekræmmeren". Fra 1941 medvirkede hun i en række danske film og havde bl.a. en rolle i "Babettes Gæstebud" og en stum rolle i Gabriel Axel's film "Amled". Endvidere indspillede hun 10 reklamefilm, bl.a. for McDonald-burgere. Asta Esper Andersen blev den 19. juli 1945 gift i Vor Frue Kirke i Skive med skuespilleren Paul Hagen og hun er er mor til skuespilleren Esper Hagen.


Har medvirket i følgende 23 film:
Alle gaar rundt og forelsker sig (1941)Sporvognspassager
Regnen holdt op (1942)Sørine
Arvingen (1954)Fru Bruun, Lises mor
Min datter Nelly (1955)Rengøringsdame
Det var paa Rundetaarn (1955)Dame i finanshovedkassen
Vagabonderne paa Bakkegaarden (1958)Bryllupsgæst, der taler om Hanne
Ta' det som en mand, frue (1975)Ellens kollega på kontoret
Nyt legetøj (1977) 
Pas på ryggen, professor (1977)Gæst hos Kerstines mor
Drømme støjer ikke, når de dør (1979)Kirstine, Eriks mor
Verden er fuld af børn (1980)Laborant
Attentat (1980) 
Kniven i hjertet (1981)Jespers mor
Koks i kulissen (1983)Sur teatergæst
Drengen der forsvandt (1984)Købmandskone
Babettes gæstebud (1987)Anna
Christian (1989)Beboer i De Gamles By
Sort høst (1993)Jomfru Lurvadt
Opbrud (2005) (2005)Rakel
Voksne mennesker (2005)Franc's Mormor
Nynne (2005)Henriks mormor
Den rette ånd (2005)Valborg
Lotto (2006)Fru Stein

Har medvirket i følgende 10 TV-serier:
Regnvejr og ingen penge (1965) 1 Kvinde
Ret beset (1978) 2 Trine
Opgang (1979)Margit Rasmussen
Den otteøjede skorpion (1979)Servitricen
Krigsdøtre (1981) 3 Fritse
Kaos i opgangen (1997) 10 Fru Andersen, nabo
Rejseholdet (2000-2004) 7 Mormor Agnes
Max pinlig (2007-2008) 12 14 Tante Ida
Sommer (2008) 9 Ældre dame
Lærkevej (2009-2010) 6 7 Esther Thorup

Har medvirket i følgende 2 julekalendere:
Pagten (2009,2013)Katrine
Hjælp, det er jul (2011)Gerda Hansen

Har medvirket i følgende 2 udenlandske film:
Prinsen af Jylland (1994)
Biódager (1994)