Asger Reher
Født: 24-6-1950 (74 år) i Aabenraa

Billede af Asger Reher Billede af Asger Reher Billede af Asger Reher
Biografi
Asger Reher (Hansen), skuespiller, der voksede op i Gråsten som søn af en arkitekt og branddirektør for forsikringsselskabet Alm. Brand, blev udlært i en lokal herreekviperingsforretning. Han forlod Sønderjylland, da han i 1970 kom til militæret. Efter et hf-studium blev han uddannet på Skuespillerskolen ved Århus Teater 1975-1978. Sammen med Preben Kristensen, Søren Pilmark og Anders Bircow dannede han sanggruppen Barbershop Harmony, der blev forløberen for først Linie 3 og siden Ørkenens Sønner. Han var fastansat ved Århus Teater indtil 1982 og fik her mulighed for at spille bl.a. "Guys and Dolls", "Sweet Charity", "Mågen" og "Svejk i Anden Verdenskrig". Derefter tog han til København og var i fem år engageret på Det Kongelige Teater. Her havde han markante roller bl.a. som hertugen i "Don Carlos" (1998), naboen Charlie i "En sælgers død" (1999) og Frands i "Jean de France" (2002). Siden har han boltret sig på de fleste københavnske scener, bl.a. Det Ny Teater, Betty Nansen Teatret, Folketeatret, Turbinehallerne, Nørrebros Teater og Det Danske Teater. Han har bl.a. haft roller i "Den politiske kandestøber", "Jeppe på bjerget", "Hamlet", "Ivanov", "Peter Pan", "Tilfældighedens Engel" og "De Skamløse". Asger Reher har også spillet revy i Hjørring, Nykøbing Falster, Rottefælden og Mogenstrup og har instrueret i Århus, Kolding og i flere år været instruktør for Kerteminderevyen. Han filmdebuterede i en lille rolle i "Bejleren - en jysk røverhistorie" fra 1975. I 1995 kunne han så ses i rollen som træner i "Farligt venskab". Han medvirkede i et enkelt afsnit af "Strisser på Samsø" i 1997 og "Rejseholdet" i 2000. Især landskendt blev han som den ene fjerdedel af Ørkenens Sønner, der har eksisteret siden 1991. Dengang optrådte de på en restaurant i København, men i 1994 begyndte de at optræde på større scener. I Ørkenens Sønner har han fremstillet mange figurer bl.a. Ali Bubbas Barkhar og han glimrede i 2007-showet som Dværgmand i Casablanca-sketchen "En sang fra de varme lande". Asger Reher har en voksen søn med Eva Nevel, som han mødte i elevtiden på Århus Teater.


Har medvirket i følgende 16 film:
Bejleren - en jysk røverhistorie (1975)Rideknægt
Farligt venskab (1995)Træner
Krystalbarnet (1996)Mortensen
Ørnens øje (1997)Mikkelsen - Stormand
Lysets hjerte (1998)Politichef
Olsen-bandens sidste stik (1998)Hundehoved
Pyrus på pletten (2000)Metrologisk ekspert
Monas Verden (2001)Bryggeridirektør
Min søsters børn (2001)Hr. Børgesen
Min søsters børn i sneen (2002)Hr. Børgesen
Lykkevej (2003)Bo
Tvilling (2003)Julies far
Springet (2005)Poul Clausen
Min søsters børn - alene hjemme (2012)Hr. Dalsgaard
Caroline - den sidste rejse (2012)Chauffør
Jagtsæson (2019)Chefen

Har medvirket i følgende 13 TV-serier:
Mille og Mikkel (1982) 6 Blomsterhandleren
Rejseholdet 1983-85 (1983-1985) 3 Værkfører
To som elsker hinanden (1988)Aage
Gøngehøvdingen (1992) 2 3 4 7 8 9 13 Jens Jerntrøje
Strisser på Samsø (1997-1998) 1 Hr. Bak
Kaos i opgangen (1997) 13 Børge Ballegaard
Rejseholdet (2000-2004) 11 Bachman
Nikolaj og Julie (2002-2003) 12 Laust Madsen
Forsvar (2003-2004) 5 Manfred Bering
Krøniken (2004-2007) 1 3 6 13 20 22 Anders Nørregaard - Ida's far
Ørnen (2004-2006) 1 Sandberg
Forbrydelsen II (2009) 1 4 6 10 Bjørn
Badehotellet (2013-2024) S9E4 S9E5 Marcus Hertz

Har medvirket i følgende 12 revyer:
Hjørring-Revyen 1987
Hurup Revyen 1986
Kolding Sommerrevy 2006
Mogenstrup Kro 1989
Nykøbing F. Revyen 1986 1999 2000 2003 2005 2017
Svendborg Sommerteater - Rottefælden 1998
Sønderborg Revyen 2018

Har medvirket i følgende 3 julekalendere:
Alletiders nisse (1995,2006,2017,2021,2024)Gårdbo
Olsenbandens første kup (1999)Jensen, kriminalassistent af 1. grad
Jesus & Josefine (2003,2009,2021)Kong Herodes

Har lagt stemme til følgende 1 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Dyrene i Hakkebakkeskoven (2017)Bagermester Harepus

Har arbejdet med følgende 2 revyer:
Sydsjællands Sommerrevy (1989)Instruktion
Kolding Sommerrevy (2006)Instruktion

Priser, legater m.m:
Revyernes Revy - Årets Dirch - Årets Revykunstner (2005)

Bøger om Asger Reher:
Ørkenens Sønner Bogen af Peter Schepelern