Tom Wilke
Født: 8-2-1939 i Brønshøj
Død: 8-1-2006 (66 år)
Gravsted: Phuket, Thailand

Biografi
Tom Wilke, der var pianist, kapelmester og komponist blev uddannet på Musikkonservatoriet i København. Han akkompagnerede alle de kendte sangerinder og spillede bl.a. i 1960erne med sin trio og sangerinden Ulla Pia i La Fontaine. I de senere år boede Tom Wilke i Portugal og efter en ulykke med stærke smerter i skulder og nakke som følge, tilbragte han en stor del af sin tid i Thailand og døde i Phuket, hvor han efter eget ønske også blev begravet. Tom Wilke var søn af musikeren og køreskolelæreren Helmuth Wilke og er bror til sangerinderne Birthe Wilke og Helle Wilke.


Har medvirket i følgende 1 film:
Hopla på sengekanten (1976)Italiener

Har arbejdet med følgende 7 revyer:
Holstebro-revyen (1975)Musik
Alle gode gange tre (1977)Musiker
Skuldelev Revyen (1981)Kapelmester, Musik
Skuldelev Revyen (1983)Kapelmester
Holstebro-revyen (1984)Musik, Kapelmester
Lindenborg Revyen (1987)Kapelmester
Poul Glargaard-show (1989)Akkompagnement