Biografi
Henning Carlsen var søn af grosserer Svend Julius Carlsen (død 1945) og hustru Karen Margrethe Ellermann (død 1958). Han blev instruktørassistent hos Minerva Film i 1948 og blev uddannet her. Senere studerede han film i flere lande, bl.a. i Frankrig. Han var knyttet til selskabet indtil 1953 som free-lance instruktør og manuskriptforfatter, hvorefter han var ved Nordisk Film Junior til 1957. Siden arbejdede han som free lance instruktør og forfattede og instruerede en række videnskabelige film og industrifilm, ligesom han lavede en del oversættelser, versioneringer af kortere film og tilrettelægning af journaler. Fra 1960 var han sin egen producent. Hans dokumentarfilm De gamle (1961), Familiebilleder (1964) og Ung (1965) fremstår som hovedværker i moderne dansk dokumentarfilm. Henning Carlsen slog sit navn fast i 1962 med spillefilmen "Dilemma", men nåede sin karrieres højdepunkt i 1966 med filmen "Sult". Han lavede iscenesættelser for såvel teater som TV og virkede fra 1966 som lærer og medlem af skolerådet ved filmskolen. Siden 1967 fortsatte Henning Carlsen med filmatiseringer, bl.a. af Schade og Sandemose, men uden samme succes. Et samarbejde med Benny Andersen førte bl.a. til "Man sku' være noget ved musikken" (1972), der var et forsøg på at forny den danske folkekomedie. I 1986 kom Carlsens internationale ambitioner til udtryk i den engelsksprogede "Oviri" med Donald Sutherland i hovedrollen som maleren Paul Gauguin. Henning Carlsen lavede desuden Hamsunfilmatiseringen "Pan" (1998) og "I Wonder Who's Kissing You Now" (1998) efter Ib Lucas's bog "Silhuetter" (1995). Han havde indflydelse på filmkunstens udbredelse i Danmark som leder af den københavnske biograf Dagmar Teatret fra 1968 til 1981. Henning Carlsen blev første gang gift den 18. april 1949 i Rønnebæk Kirke med Hjørdis Wirth Jensen (05-07-1928 - 30-01-2022). Ægteskabet blev opløst i 1969. Siden blev han gift den 28. juni 1975 i København med filmkonsulent Else Heidary (04-09-1939)