Alice O'Fredericks
Født: 8-9-1900 i Göteborg, Sverige
Død: 18-2-1968 (67 år)
Gravsted: Hellerup Kirkegård - Kbh (nedlagt)

Billede af Alice O'Fredericks Billede af Alice O'Fredericks Billede af Alice O'Fredericks
Biografi
Miszi Otta Alice O'Fredericks, filminstruktør, der var datter af telegrafist i St. Nordiske Otto Ditlev Frederiksen (1874 - 1936) og Marie Jensine Elvstrøm (1880 - 19-09-1955), var mest kendt som filminstruktør, der stod bag et hav af dejlige film. Faderen var udstationeret som telegrafist for Store Nordiske, men forældrene blev skilt og Alice O'Fredericks kom til København sammen med sin mor i begyndelsen af århundredet. Hun blev uddannet som kontorassistent hos Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring, men fik omkring 1918 ansættelse hos Benjamin Christensen som sekretær og scriptgirl samtidig med at hun udførte småroller. Skuespillerkarrieren startede i 1920 med en rolle som nonne i Benjamin Christensens kontroversielle svenske film "Häxan". Hun havde dog inden da stået på scenen, idet hun sang et par sange i Lorentz Rasmussens Vinterkabaret 1918 på Odense Folketeater. Hun fik sin egentlige debut som skuespillerinde i 1922 i filmatiseringen af Gudmundur Kambans "Hadda Padda". Året efter blev hun sammen med Johannes Meyer direktør for produktionsselskabet Tumling Film og havde den kvindelige hovedrolle i selskabets første projekt filmen "Smil og tårer". Hun var tilknyttet Nordisk Film 1922-25, svensk films industri 1925-26 og Palladium fra 1927. Op gennem 20'erne medvirkede hun også i de danske stumfilm "Blandt byens børn", "Det store hjerte" og "Solskinsdalen" og sluttede sin skuespillerkarriere med hovedrollen i George Schnéevoigts norske produktion "Laila" i 1927. Desuden medvirkede hun i også i svenske og norske stumfilm. I 1926 vandt hun dagbladet BTs konkurrence om at skrive et manuskript til en "Fy og Bi"-film. Manuskriptet blev til filmen "Filmens helte". Som en udløber blev hun i 1927 ansat som sekretær og medarbejder hos Lau Lauritzen sen. på Palladium, hvor filmen blev indspillet året efter. I årene 1927-1933 var hun medforfatter på de ti sidste Fy og Bi film. Hun havde biroller i enkelte, bl.a. "Han, Hun og Hamlet" (1932) og var i de samme år tillige instruktørassistent på filmene. Hun lærte i de år filmhåndværket fra bunden, og det lagde grunden til en lang karriere som instruktør, der blev indledt i 1934 sammen med Lau Lauritzen Jr., med hvem hun kom til at lave rigtig mange film op gennem 30'erne og 40'erne. Hun debuterede som Danmarks første kvindelige filminstruktør med "Ud i den kolde sne" i 1934. I en lang årrække var hun instruktør sammen med Lau Lauritzen jun. først for Palladium og fra 1938 i Lau Lauritzens eget selskab ASA. Hun instruerede også svenske udgaver af danske film - "Julia jubilerar" i 1938, "Vestkystens helte" i 1940 og "Onsdagsväninnan" i 1946. I begyndelsen af 1940erne blev hun sin egen filminstruktør og gjorde sig bemærket med en række problemfilm "Det brændende spørgsmål", "Elly Petersen", "Det gælder os alle" og "I gabestokken". Hendes kendeste instrúktionsarbejde var uden tvivl serien om "Far til fire", der startede i 1953, og Morten Korch-filmatiseringerne, der indledtes i 1950 hos ASA med "De røde heste". Her dannede hun ofte par med enten Jon Iversen eller Robert Saaskin, men stod også som eneansvarlig instruktør for mange af filmene. Der blev til "Far til Fire-filmene" solgt 10 millioner billetter som også siden er blevet salgssucceser på video. Fra starten af besættelsestiden led hun af en smertefuld gigtsygdom og søgte gennem 12 år om en biografbevilling, som hun omsider fik i 1956 til biografen Grøndals Teatret på Godthåbsvej. Biografen drev hun de sidste år med Haagen Fritz-Petersen som leder. På trods af sygdommen fortsatte hun ufortrødent med at instruere film. Den sidste film var "Brødrene på Uglegården". I sine sidste år var hun så meget plaget af gigt i benene at hun var tvunget til at måtte instruere fra en rullestol. Hun instruerede næsten 70 spillefilm, heraf alene 13 Morten Korch-film. Alice O'Fredericks blev gift den 17. september 1926 i Hellerup Kirke med grosserer Oscar Jacob Klintholm, der var medejer af firmaet Sukkerhuset i København (04-12-1895 - 06-03-1959). Ægteskabet varede til han døde den 6. marts 1959.


Bøger om Alice O'Fredericks:
"Far til fire - historien om en filmsucces" af Poul Malmkjær


Har medvirket i følgende 3 film:
Han, hun og Hamlet (1932)Pige på institution
Med fuld musik (1933)Kvinde der kigger ud af et vindue på optoget
Week-end (1935)Togpassager

Har medvirket i følgende 6 revyer:
Odense Folketeater 1918
Scala Teater 1919 1921 1923 1923 1924

Har medvirket i følgende 9 stumfilm:
Film, Flirt og Forlovelse (1921) 
Han, Hun og Hamlet (1922) 
Heksen (1922) 
Smil og taarer (1923) 
Blandt byens børn (1923) 
Hadda Padda (1924) 
Solskinsdalen (1925) 
Det store Hjerte (1925) 
Pas på pigerne (1930) 

Har arbejdet med følgende 69 film:
Han, hun og Hamlet (1932)Manuskript
Med fuld musik (1933)Manuskript
Københavnere (1933)Manuskript
Barken Margrethe af Danmark (1934)Manuskript
Ud i den kolde sne (1934)Instruktion, Manuskript
Kidnapped (1935)Instruktion, Manuskript
Week-end (1935)Instruktion, Manuskript
Panserbasse (1936)Instruktion, Manuskript
Cirkusrevyen - Hen te' kommoden (1936)Instruktion
Snushanerne (1936)Instruktion, Manuskript
En fuldendt gentleman (1937)Instruktion
Der var engang en vicevært (1937)Manuskript, Instruktion
Frk. Møllers Jubilæum (1937)Instruktion, Manuskript
Blaavand melder storm (1938)Instruktion, Manuskript
Alarm (1938)Instruktion, Manuskript
De tre, maaske fire (1939)Instruktion, Manuskript
I dag begynder livet (1939)Instruktion
Pas paa svinget i Solby (1940)Instruktion
Familien Olsen (1940)Instruktion
En ganske almindelig pige (1940)Instruktion
Frk. Kirkemus (1941)Instruktion
Tag til Rønneby kro (1941)Instruktion
Tror du jeg er født i gaar? (1941)Instruktion, Manuskript
Frk. Vildkat (1942)Instruktion
Tyrannens fald (1942)Instruktion
Hans onsdagsveninde (1943)Instruktion
Det brændende spørgsmaal (1943)Instruktion
Elly Petersen (1944)Instruktion
Teatertosset (1944)Instruktion
Bedstemor gaar amok (1944)Instruktion, Drejebog
Panik i familien (1945)Instruktion
De kloge og vi gale (1945)Instruktion
Affæren Birte (1945)Instruktion
Jeg elsker en anden (1946)Instruktion
Saa mødes vi hos Tove (1946)Instruktion
Lise kommer til byen (1947)Instruktion
Naar katten er ude (1947)Instruktion
Stjerneskud (1947)Instruktion
Hr. Petit (1948)Instruktion
Det gælder os alle (1949)Instruktion
Vi vil ha' et barn (1949)Instruktion
De røde heste - 1950 (1950)Instruktion
Mosekongen (1950)Instruktion
I gabestokken (1950)Instruktion
Den opvakte jomfru (1950)Instruktion
Fodboldpræsten (1951)Instruktion
Det gamle guld (1951)Instruktion
Det store løb (1952)Instruktion
Husmandstøsen (1952)Instruktion
Far til fire (1953)Instruktion
Fløjtespilleren (1953)Instruktion
Arvingen (1954)Instruktion
Far til fire i sneen (1954)Instruktion
Far til fire på landet (1955)Instruktion
Min datter Nelly (1955)Instruktion
Far til fire i byen (1956)Instruktion
Flintesønnerne (1956)Instruktion
Far til fire og onkel Sofus (1957)Drejebog, Manuskript, Instruktion
Vagabonderne paa Bakkegaarden (1958)Manuskript, Drejebog, Instruktion
Far til fire og ulveungerne (1958)Manuskript, Instruktion, Drejebog
Far til fire på Bornholm (1959)Drejebog, Instruktion
Det skete paa Møllegaarden (1960)Instruktion, Manuskript, Drejebog
Far til fire med fuld musik (1961)Instruktion, Manuskript, Drejebog
Der brænder en ild (1962)Manuskript, Instruktion, Drejebog
Sikken familie (1963)Instruktion, Drejebog
Kampen om Næsbygård (1964)Instruktion, Drejebog
Næsbygårds arving (1965)Instruktion, Drejebog
Krybskytterne paa Næsbygaard (1966)Instruktion, Drejebog
Brødrene på Uglegården (1967)Instruktion, Drejebog, Manuskript

Bøger om Alice O'Fredericks:
Fra Fy og Bi til Far til fire af Flemming La Cour