Biografi
Gerda Julie Karla Madsen, skuespillerinde, var datter af skotøjsfabrikant Johannes C. Madsen. Hun læste hos Thorkild Roose og aflagde prøve på Fønix Teatret, der antog hende til to måneders medvirken. Hun debuterede 28. februar 1920 på Frederiksberg Teater som tjenestepigen i "Borgmesterinden" og spillede kort efter pjanket pige i "De evige glæder" på Dagmarteatret og spillede her til 1924. Herefter optrådte Gerda Madsen på de fleste københavnske teatre og provinsens scener. Hun var 2 år ved Casino, hvor hun bl.a. spillede Sadie i "Regn" og hun havde gæstespil i Göteborg og Stockholm. Siden var hun bl.a. engageret ved "Bonbonnieren" i 1926, på Folketeatret og Det Ny Teater, hvor hun i 1930 havde stor succes som Polly i den danske førsteopførelse af "Laser og Pjalter". Hun blev en af datidens mest populære skuespillerinder især i Scala-revyerne, hvor hun i 1929 fik tilnavnet "Vidunderlig" på grund af en vise med samme navn. I 1930 var hun også blandt Co-Optimisterne. I årene 1931-33 var hun på Det kgl. Teater og derefter på Dagmarteatret. Sammen med sin mand Angelo Bruun var hun også med i den første danske opførelse af Noel Cowards "Privatliv". Gennem 1930erne fik hun stor anerkendelse som karakterskuespillerinde. På Folketeatret spillede hun Annet i "Tre små piger" ikke mindre end 350 gange og hun havde titelrollen i "Kameliadamen" på Folketeatret og på turné. I 1938 deltog hun i Apollo Revyen, men desværre også i revyen i Hornbæk 1941, hvor publikum udeblev på grund af hendes pro-nazistiske observans. Pludselig ophørte teaterchefernes interesse for den før så populære stjerne, ligesom de danske filmstudier også var lukket land for hende. Bedre blev det ikke, da Gerda Madsen året efter tilbød sig til den nazistiske agitation. Hun havde meldt sig ind i DNSAP i februar 1942 og stillede sig op som primadonna i Jens Asby's tysk finansierede propagandarevy på Frederiksberg Teater i maj 1942. Efter besættelsen blev hun ekskluderet af Dansk Skuespillerforbund og var i op mod ti år uønsket i den danske underholdningsbranche. Økonomisk udkomme fik hun som medindehaver af Cleo Sko, som broderen Villy Madsen, der også var nazist, drev videre efter faderen. I begyndelsen af 1950erne stod hun dog på scenen i mindre karakterroller og fik et come back i "Vildfuglen" på Allé Scenen i 1955, men havde ellers få teaterroller, bl.a. som Diana Rendemaske i "Tiggeroperaen" i 1967 på Gladsaxe Teater. Senest medvirkede hun i nogle af Radioteatrets produktioner. Allerede som ganske ung medvirkede Gerda Madsen i stumfilmene "Heksen", "Der var engang", "Mellem muntre musikanter" og "Byens Don Juan". Hun havde en hel del filmroller, bl.a. medvirkede hun i den tysk/danske film "Für 2 groschen zärtlichkeit" fra 1958 og så sent som i 1982 i filmen "Felix". Gerda Madsen blev 2. december 1925 gift på Københavns Rådhus med skuespilleren Angelo Bruun, men ægteskabet holdt kun i fire år. Selvom de blev skilt forblev de livet igennem trofaste venner. Da Angelo Bruun var død ved et ulykkestilfælde og mens hans senere hustru skuespillerinden Inger Lassen lå døende af kræft, adopterede hun deres søn. Gerda Madsen er begravet anonymt i familiegravsted - uden egen markering.