Ann Schaufuss
Født: 9-6-1948 (75 år) i København

Biografi
Ann Schaufuss, der er datter af fabrikant John Schaufuss og hustru Henny Cæcilie Olsen, startede 6 år gammel som balletbarn på Det Kongelige Teater, men blev smidt ud som 15-årig, fordi hun var blevet for høj og for tynd. Hun rejste i 1969 til London, hvor hun blev model og kom på forsiden af Vogue og blev kæreste med modefotgrafen Clive Arrowsmith. I løbet af kort tid lå hele modeverdenen for hendes fødder og hun blev en af verdens mest efterspurgte fotomodeller. Som 25-årig blev hun optaget af Hare Krishna bevægelsen, solgte alt hvad hun ejede og tog til Indien. Ann Schaufuss har været gift to gange med mænd, der var udpeget af sekten. Efter 13 år forlod hun Hare Krishna bevægelsen og bosatte sig i Paris, hvor hun genoptog arbejdet som model bl.a. i reklamefilm på TV, ligesom hun medvirkede i Jean Jacques Annauds film "Elskeren". Ved siden af modelarbejdet læste Ann Schaufuss til afspændingspædagog og producerede dyrefilm sammen med en god ven, der er instruktør.


Har medvirket i følgende 1 film:
Elsk din næste (1967)Thea - teenager der gerne vil, men ikke må

Har medvirket i følgende 1 udenlandske film:
Elskeren (1992)