Biografi
Ellen Gottschalch, skuespillerinde, (Ellen Sofie Kathrine Nielsen Holm), var datter af sognefoged Søren Nielsen Holm (1864 - 1949) og hustru Ane Jørgine Thorsen (1864 - 1947). Hun gennemgik elevskolen på Århus Teater og debuterede 5. februar 1911 som Hanne i "Karen, Maren og Mette" på Århus Teater. Desuden spillede hun småroller fx. drengeroller som Christian i "Portnerens datter". Forinden havde hun dog allerede i 1910 medvirket i en sommerrevy i Vennelyst, ligesom hun også havde været statist ved filmselskabet Fotorama. Hun var kun ansat en enkelt sæson 1911-12 ved Aarhus Teater inden hun fik tilbud fra København og fik engagement på Det Ny Teater 1912-1928, hvorfra hun blev udlånt til Casino 1928-30, hvor hun i syngespillet "Som i ungdommens vår" i 1914 - lagde stemme til landeplagen "Det var på Frederiksberg". Hun spillede bl.a. titelrollen i "Frøken Nitouche" i 1915 - en rolle som hun kom til at spille 588 gange. Her oplevede hun sin første store personlige succes og blev sidenhen førstekraft i lystspil og operetter. Hun havde bl.a. succes som Solvejg i "Peer Gynt" og i "Husmandstøsen". I en af de første radioudsendelser en halv snes år senere sang hun "Emilies hjertebanken". Ellen Gottschalch blev op gennem 30'erne en af de mest populære operettesangerinder på de københavnske scener. De lette syngespil blev hendes særlige felt, bl.a. i "Champagnegaloppen", "Sommer i Tyrol" og "Den glade enke". I 1939 spillede hun rollen som Lotte Ludvigsen i forestillingen "Københavnerliv" på Nørrebros Teater. Her sang hun for første gang "Man blir så glad når solen skinner", som var komponeret af hendes mand Kai Normann Andersen. Blandt hendes andre sange er "Gå ud og gå en tur" fra filmen "Mød mig på Cassiopeia" og "Er du i tvivl om du skal græde eller le" fra filmen "Lykkens musikanter" og Mogens Lorentzen og Kai Normann Andersens "De små, små smil". Også som revyskuespiller viste hun sit talent - først hos Co-Optimisterne, siden på Bellevue Teatret og i 1940 i revykomedien "Guderne te'r sig" på Apollo Teatret, hvor hun sang snertende viser som "Så er verden lyserød" og "Dit liv bugter sig". Fra 1941-1961 var hun fastansat på Det Kongelige Teater, hvor hun spillede mange væsentlige roller. Hun spillede Magdalone både i skuespillet og i operaen "Maskerade". Hun havde titelrollen i teatrets opsætning af "Mutter Courage" og havde bl.a. roller som Gina i "Vildanden", Mor Karen i "Elverhøj", Linda Lohman i "En sælgers død" sammen med Johannes Meyer og Nille i "Jeppe på Bjerget" sammen med Osvald Helmuth. Hun forlod skuffet Det kgl. Teater, hvor hun følte at hun ikke blev tilgodeset ved rolletildelingerne. Fra 1961 til sin død var hun free lance, medvirkede i "Heksejagt" på Alléscenen og spillede der sin sidste rolle i forestillingen "Ventetid" i en alder af 85 år. Hun optrådte gang på gang også med danske viser i TV. Fra 1910 var hun - som Ellen Holm - statist og "vovehals" ved Frede Skaarups Filmproduktion. Hun optrådte på film hos Fotorama i Århus i 1910, hvor hun medvirkede i et par statistroller, men filmdebuterede i 1912 og medvirkede i en række stumfilm, bl.a. "Inderpigen" i 1914. I "Champagnegaloppen" fra 1938 spillede hun servitrice i Tivoli. Ellen Gottschalch evnede at spille både det lystige - som i "Mød mig på Cassiopeia", hvor hun spillede tante Rosa - og det tragiske, som i rollen som Oscars (Ib Schønberg) kone Maya, som han begår selvmord med. Hun blev gift i Vejlby ved Århus med skuespilleren og visesangeren Christian Viggo Gottschalch den 6. juli 1915 og parret blev forældre til pressefotograf Jesper Gottschalch. Ægteskabet blev opløst i 1933 og hun dannede i årene 1932-1967 par med komponisten Kai Normann Andersen (11-04-1900 - 24-06-1967), der skrev musik til en lang række film. Ellen Gottschalch var også en flittig gæst i radio- og TV-udsendelser. Under besættelsen var hun en levende fortolker af danske sange i radioen. Hun fik i 1948 en Bodil for bedste birolle i "Ta, hvad du vil ha", Teaterpokalen i 1949 Tagea Brandts Rejselegat i 1951, teaterdirektør Kjærs legat i 1963 for sit spil i "Eventyret" på Ålborg Teater i 1962 og Olaf Poulsens mindelegat i 1979.