toplogo

Bjarne Thorup

Født: 27. Januar 1947

Bjarne Sloth Thorup er uddannet som teaterinstruktør fra Statens Teaterskole i 1976. Fra 1976 har han været dramalærer på Statens Teaterskole. Fra 1987-1992 var han rektor for Skuespillerskolen ved Aarhus Teater og 1992-96 leder af Skuespillerafdelingen på Statens Teaterskole. Fra 2003 har Bjarne Thorup været forstander på Teaterhøjskolen Rødkilde. Udover en stor undervisningsmæssig erfaring har han en lang baggrund som teaterinstruktør. Han har bl.a. iscenesat tre af Svend Åge Madsens stykker på Odense Teater og Det Kgl. Teater. Han har arbejdet sammen med Ebbe Kløvedal Reich om Land i Våde, som han iscenesatte for Grønnegårdsteatret. Han har iscenesat musikdramatik, klassikere, ny dansk dramatik samt børneteater. Fra Bernsteins West Side Story, Dickens Et juleeventyr og Shakespeares Richard d. III. på henholdsvis Odense, Ålborg og Århus Teater over Dorrit Willumsens Caroline på Folketeatret til forestillinger på TeamTeatret , CafeTeatret, Tåstrup Teater og de små børneteatre. Han har desforuden iscenesat for radio og TV. Bjarne Thorup har også selv skrevet dramatik og fungeret som scenograf, da hans kunstneriske begyndelse er flere år som elev på det Jyske Kunstakademis malerskole. I de senere år har han holdt et utal af foredrag. Han har været medlem af Statens Teaterråd 1999-2002 samt af andre kulturministerielle råd.

Har arbejdet med følgende 1 revyer, som er beskrevet i denne database:
Mandefald (1978) [Tekst] [Instruktion]

Oversigt Søg Mærkedage Quiz Vidste du Danske film på TV Lokationer TV-serier,Tegnefilm,Julekalendere,Stumfilm Nyt i databasen Om danskefilm