Biografi
Carl Marius Alstrup, skuespiller, var søn af marinepolitibetjent Carl Emil Alstrup og hustru Ane Marie Nielsen. Han aflagde prøve som 17-årig for Vilhelm Petersen på Nørrebros Teater og igen året efter. Carl Alstrup debuterede 12. juni 1896 hos Albert Helsengreen i Oslo som medlem af en dansk teatertrup i en tjenerrolle i den lille franske farce "37 Sous". Han begyndte som ung romantisk elsker som turnéskuespiller ude i provinsen skiftevis med Albert Helsengreen, Carl Henriksen, Carl Thomsen og Oddgeir Stephensens selskaber. Blandt andet spillede han i flere sæsoner 1897-1899 i Randers i forestillinger som "Svend Trøst" og "Ridderen af Randers Bro". Han afsluttede sit 8-årige virke i provinsen ved sommerteatret i Slagelse og kom i 1904 til de københavnske scener, bl.a. Frederiksberg Teater, hvor han især slog igennem i operetter, lystspil og især revyer og han optrådte også i de følgende år i Tivolis "Sommerrejser". Carl Alstrup medvirkede i "Mirakelgøgleren" på Fønix-Teatret og på turné i forestillingen "Penge som græs". Han var tilknyttet Frederiksberg Teater 1904-1911 - en periode var han direktør for teatret sammen med Emanuel Gregers - og kom derefter til Centralteatret og i 1912 til Scala Teatret, hvor han var det store navn som revykunstner - sammen med Liva Weel indtil 1928. Den 22. juli 1919 og indtil 1922 blev Carl Alstrup teaterdirektør for - og indehaver af bevillingen for Scalateatret. Carl Alstrup lancerede viser som "Bobby - du må ha ondt i håret" (Scalarevyen, 1914), "Sikke han kan - og så så længe" (Scala-revyen "Takt og Tone", 1919), "Odille Hansen", "Hun hed Emil" ligesom han gav parodi på "Jeg kysser Deres hånd, Madame" og spillede den klassiske sketch "På hundekirkegården". I begyndelsen af 20erne gjorde han en afstikker til Tivoliteatret, hvor han bl.a. sang "Maggidudi og jeg" i Tivoli Revyen 1923, men vendte som nævnt tilbage til Scala efter et par sæsoner. For at stimulere Carl Alstrups humør købte den gavmilde Frede Skaarup i 1918 "Maglehøjgaard" i Bakkebjerg ved Rågeleje med 41 tdl. land til sommerbolig for sin revystjerne, men gården blev solgt allerede året efter. Carl Alstrup ville mere end at være revyskuespiller og visesanger. Han hadede den genre der havde skabt hans store popularitet og ville gerne tages alvorligt og havde ambitioner om at spille Shakespeare og de store klassiske roller. Han kæmpede en hård strid med sit publikum, der lo ad ham, da han omkring 1920 spillede Othello ved en halvt privat forestilling. Og en drønende fiasko fik han som "Kean" på Casino i 1927, hvor publikum peb ham ud. Undertiden fik han dog lejlighed til at spille seriøse roller men med vekslende held. Det lykkedes ham dog at vinde anerkendelse som karakterskuespiller. I 1930 fik han en stor personlig succes i rollen som "Den gode soldat Svejk" og havde gennem 1930erne succes bl.a. med hovedrollen i "Den kloge mand" i 1936, i rollen som gamle Ekdal i "Vildanden" i 1937, i stykket "Nævning Olsen" i 1938 og titelrollen i "Jeppe på Bjerget" i 1941. Desuden havde han karakterroller i "Kaptajnen fra Köpenick" og spillede roller som Aladdin, von Buddinge og Birkedommer Krans. Han var direktør for Det borgerlige Teater (Sønderbros Teater) i 1928 og kaldte det siden Kammerspilscenen. Han satte en formue til på dette projekt og teatret lukkede i 1931 og genåbnede som forlystelsesetablissementet Hollænderbyen med artistoptræden, cabaret og varieté. Carl Alstrup gæstespillede på Casino, Folketeatret, Dagmarteatret og Det ny Teater. I 30erne var Carl Alstrup midtpunktet i Apollo-revyerne med viser som "Jeg vil så gern, så gern, så gern", "Stæren i Uppsala" (sammen med Marguerite Viby), "Jeg vil så gerne eje et fot'grafi af dig" fra Apollo-revyen 1936 og ikke mindst fra samme revy "Manden på risten". Han havde også gæstespil i Sverige og Finland. Han forsøgte sig også som manuskriptforfatter og instruktør. Han begyndte at filme i 1908 og var meget aktiv i stumfilmperioden. Langt størsteparten af de mere end 100 film han har medvirket i blev indspillet hos Nordisk Film. I 1924 startede han sit eget selskab, Carl Alstrup-Film, som producerede tre film. Carl Alstrup døde pludseligt morgenen efter premieren på sin sidste film "Natekspressen", hvor kan spillede stationsmester. Han indspillede også grammofonplader og har skrevet musik til operetten "Lykkesmeden" - til Thor Langes digte samt en del af Kiplings sange. I 1940 udgav han en erindringsbog. Carl Alstrup blev først gift den 9. december 1904 i København med skuespillerinden Sophie Mariane Christiane Wiegand-Hansen (29-12-1858 - 26-07-1946), der først var gift med skuespilleren Kristian Hansen. Siden blev Carl Alstrup den 3. maj 1930 gift i Gentofte med (Fenja) Ruth Louise Rubin (født Hillers) (21-07-1890 - 28-12-1976), som han mødte i 1921, da hun var gift og havde to børn. De blev først gift ni år efter, da hans første kone modsatte sig skilsmisse. Han var bror til skuespillerinden Oda Alstrup. Fra 1935 til sin død boede Carl Alstrup på Strandvejen i Snekkersten. Mausolæet på Egebæksvang Kirkegård blev rejst i 1942, mens han endnu var i live. Facaden er beklædt med granit fra Nexø. Det betegnes som bevaringsværdigt og er blevet gennemrenoveret i 2010.