Biografi
Betty Anna Marie Nansen, skuespillerinde, instruktør og teaterdirektør, var datter af skuespiller, teaterdirektør og senere regissør ved Dagmarteatret Frederik Carl Christian Oscar Müller (07-03-1845 - 08-10-1895) og hustru skuespillerinden Maria Petrine Petersen (10-07-1855 - 02-01-1929). Efter skolegang på Natalie Zahles skole søgte hun i 1892 forgæves om optagelse på Det Kongelige Teaters elevskole. Hun debuterede 27. august 1893 som Dora i Sardous skuespil på Casino og fik her samme år sit store gennembrud som Magda i det tyske skuespil "Hjemmet". I en årrække var hun den store primadonna i københavnsk teater. Fra 1896 til 1899 var hun ansat ved Det Kongelige Teater, hvor hun bl.a. spillede frk. Bernick i "Samfundets støtter" og Bødvild i "Vølund Smed". Derfra søgte hun til Dagmarteatret, hvor hun fik sit egentlige gennembrud og i årene 1899-1903 fik en mængde roller bl.a. i "Poul Lange og Tora Parsberg". Hun havde et personligt gæstespil på Nationaltheatret i Norge juni 1902, oktober 1903 og maj 1910. Endvidere gæstede hun Nationaltheatret i foråret 1903 som leder for en dansk turné, ligesom hun i august - september 1926 igen gæstede Den Nationale Scene i Norge dennegang sammen med Henrik Bentzon. Hun forlod Dagmarteatret i 1903 i vrede mod Martinius Nielsens despotiske ledelse og gik til Folketeatret, hvor hun som den første kvindelige københavnske teaterleder indtrådte som meddirektør indtil 1905. Hun spillede inden sin afgang titelrollen i "Agnete", som blev een af hendes tidlige karrieres største succeser. I årene fra 1907 til 1910 var hun igen skuespillerinde ved Det Kongelige Teater. Hun gæstede derefter norske og svenske scener og var på Dagmarteatret til 1911. Hun filmdebuterede i filmen "Bristet lykke" fra 1913 og i årene 1913-1916 forsøgte hun at skabe sig en karriere i USA og hun indspillede i 1914 et par film for det amerikanske "Fox Film", bl.a. hovedrollerne i "The Song of Hate", "Should a Mother Tell", "A Woman's Resurrection", "Anna Karenina" og "The Celebrated Scandal" - alle instrueret af J. Gordon Edwards. Filmene blev imidlertid ikke nogen succes. I disse år hentedes hun til gæstespil i både de skandinaviske hovedstæder, men også til Rusland, Amerika og Frankrig. I Paris spillede hun sammen med Henrik Bentzon i "Gengangere". I 1917 købte hun Alexandra Teatret på Frederiksberg Allé for pengemidler som gullaschmillionæren, direktør Max Ballin havde stillet til hendes rådighed. Hun omdøbte teatret til Betty Nansen Teatret og skabte et af de mest litterære teatre i landet. Hun satte sig i direktørstolen og gik som dygtig sceneinstruktør og administrator i gang med at realisere sin ide om en ny kunstnerisk scene på Frederiksberg. Publikum fik den hjemvendte primadonna at se allerede i åbningsforestillingen, en fransk komedie, hvor fru direktør Nansen optrådte som sprudlende ung enke i sølvkjole. Hun var direktør for teatret til 1925 og igen fra 1927 til sin død i 1943. I 1932 førsteopførte hun Kaj Munks "Ordet". Noget utraditionelt fik Stig Lommer hende til i 1936 at optræde med en vise til tonerne af "Alexanders Ragtime Band". Betty Nansen overraskede også med planer om at ville udvide teaterdriften med et filmselskab. I sit sidste leveår havde Betty Nansen planer om et filmprojekt, som hun kaldte "Evighedsfilmen" - en moderne film om Jesu liv, hvor Henrik Bentzon skulle spille Kristus og hun selv jomfru Maria. I efteråret 1942 lod hun sig fejre ved ikke mindre end to jubilæer. Betty Nansen blev gift den 14. marts 1896 i København med forfatter og Gyldendals forlagsdirektør Peter Nansen (20-01-1861 - 31-07-1918). Ægteskabet varede til 1912. Den 28. juni 1927 blev hun i Taarbæk Kirke gift med den 22 år yngre norske skuespiller Henrik Bentzon. Ægteskabet blev opløst i 1933. Betty Nansen blandede sig ofte i den teaterpolitiske debat. I årene 1935-1940 var hun formand for Privatteatrenes direktørforening. Betty Nansen fik i 1907 medaljen Ingenio et arti og i 1938 fortjenstmedaljen i guld. Sammen med Henrik Bentzon købte hun Kontumatshuset, den gamle Karantænestation på Gl. Fyrvej 12 i Skagen, som de kaldte "Strandgården". Betty Nansen blev bisat i klitterne ved Kontumatshuset.