Jørn Mathiassen
Født: 1-5-1929 i Århus
Død: 29-1-2003 (73 år)
Gravsted: Gentofte Kirkegård - Kbh

Biografi
Jørn Mathiassen, billedmager og scenograf, der var søn af hovedkasserer Holger Mathiassen og hustru Elisebeth Marie f. Hundevad, blev uddannet som arkitekt fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 1953. Allerede inden han var færdiguddannet blev han i 1949 ansat ved Statsradiofoniens fjernsyns-forforsøgsprogrammer og var således involveret i opbygningen af dansk TV. fra 1964 til 1999 var han chef for DR's dekorationsafdeling med ansvar for utallige Tv-Teaterproduktioner. Mest kendt blev han for sine utallige dekorationer til DR’s julekalendere, sine flotte og geniale kulisser til TV- teatret og ikke mindst den store rejseskildring i "Knud Rasmussens slædespor". Han stod bl.a. bag scenografien til de to børneklassikere Jullerup Færgeby og Kikkebakke Boligby. Jørn Mathiassen arbejdede også som teaterscenograf, bl.a. på flere af Hans-Henrik Krauses Brecht-opsætninger, Mutter Courage og Svejk, på Aalborg Teater 1961 samt Den kaukasiske kridtcirkel på Det Ny Scala 1967. Han stoppede i TV-Byen da han fyldte 70 år og flyttede til Gundestrup. Jørn Mathiassen modtog i 1985 "Gelsted, Kirk og Scherfig"-prisen. Han udgav en erindringsbog "Billedmager".


Har arbejdet med følgende 2 TV serier:
Fortsættelse følgerScenografi
Den otteøjede skorpionScenografi

Har arbejdet med følgende 3 julekalendere:
Vinterbyøster (1973,1976)Scenografi
Jullerup Færgeby (og Tryksen) (1974,1982,1990,1997,2014)Scenografi
Kikkebakkeboligby (1977,1985)Scenografi

Bøger om Jørn Mathiassen:
Billedmager af Jørn Mathiassen