toplogo
Katholm v/ Grenå

Katholm var en middelalderlig bondegård, der blev gjort til sædegård af Christian Fasti i ca. år 1545.

Thomas Fasti overtager i 1557 hovedgården. Han opfører den nye borggård i en kunstig sø som den står i dag. Efter hans død i år 1600 overtager hans enke Fru. Christence Bryske. Ægteparet havde gjort meget for deres sognekirke - Ålsø kirke. Gravkapellet, hvor deres ligsten ligger, blev opført i hendes dødsår.


Fru. Christences broder Carl Bryske til Langesø arver Katholm i 1611, men dør et par år derefter, og gården overdrages til hans to sønner Gert og Truid. To dårlige husholdere, der satte alt over styr. Truid Bryske sælger Katholm til rigsadmiral hr. Albret Skeel.


Albret Skeel køber gården i 1616, og herefter beholdte slægten gården i flere generationer og i deres ejertid blev gårdens hartkorn øget betydeligt. Albret Skeel opførte den venstre fløj, som stadig i dag er at se med sin takkede gavl. I jernankre bærer den årstallet 1622 og bogstaverne HASRBF, der betyder Herr Albret Skeel, Ridder, Beate, Friis.


Jens Maltesen Sehested blev i 1681 gift med barnebarnet til Albret Skeel året før hendes død. Herefter udkøbte han såvel sin svigermoder som sin svoger Christian Reedtz.


Palle Krag overtager godset i 1690 - året efter at han havde ægtet den rige enke, Fru. Helle Nielsdatter Trolle. Palle Krag der var født i 1657, var en dygtig kriger, som udmærkede sig både i Den skånske krig og Den store nordiske krig. Efter at være avanceret til generalløjtnant trak han sig tilbage og udnævntes samme år til stiftamtmand i Viborg.


Da Palle Krag og Helle Trolle var barnløse blev Katholm stillet til auktion og i 1724 købte af generalmajor Poul Rosenørn. 21.200 rdl. var den meget beskedne pris for et så betydeligt gods, men iøvrigt omtrent svarende til almindeligt, da det var trange tider for landbruget


Efter Poul Rosenørns død i 1737 overdrages Katholm til hans enke Fru. Mette født Benzon, og deres søn Peder Rosenørn.


Den sidste Rosenørn, Mathias Peter Otto, solgte i 1802 Katholm gods for 127.000 rdl. til Jens Jørgensen, der i mange år havde været forpagter på Rosenholm.
Statskassen

Overalt havde de store ejendomsbesiddere svært ved at holde sig oven vande. Det var mange gårde statskassen i disse tider måtte overtage. I 1823 kom staten i besiddelse af Katholm og overtog også grevskabet Scheel, Skærvad og Skærsø.


Da direktøren for statskassen i december 1839 stillede Katholm til auktion kom det højeste bud fra premierløjtnant Adolph Wilhelm Dinesen. Blandt Katholms mange ejere blev Dinesen en af de mest almen kendte, både fordi han var en anderkendt dygtighed, og fordi han ivrigt deltog i det offentlige liv som amtrådsmedlem og folketingsmand.


Kammerherre, hofjægermester Wentzel Laurentzius Dinesen, der overtager Katholm i 1876 fortsætter med megen energi sin faders arbejde. Begge nærede de stor interesse for den smukke gamle hovedbygning, som blev delvist restaureret. Blandt andet blev ni prægtige gamle egetræsdøre sat i stand.


Kammerherre Holger Collet overtager Katholm fra W.F. Dinesens datter i 1919. Holger Collet bygger en ny stald til 40 arbejdsheste og senere en ny inspektørbolig og herskabsstald med garage. I 1935 hærgedes avlsbygningerne af en brand, der medførte omfattende skader.


Kammerherre Carl Frederik Collet overtager året før faderens død i 1943 Katholm. C.F. Collet fører den tidligere meget ekstensivt drevne besiddelse frem til en fremskudt plads blandt danske storlandbrug.


Kammerherre Peter Collet overtager i 1971 godset, og fra 1972 drives samtlige tidligere forpagterejendomme samlet fra hovedgården. I 1992 opføres en kartoffelcentral.
Datteren Marie Therese Collet overtog driften af godset i 2007.

Kildetekst:Peter Collet

Hjemmeside: www.katholm-gods.dk



Denne lokation er blevet brugt i følgende 1 film, som er beskrevet i denne database:
Giftes-nej tak (1936)

Oversigt Søg Mærkedage Quiz Vidste du Danske film på TV Lokationer TV-serier,Tegnefilm,Julekalendere,Stumfilm Nyt i databasen Om danskefilm