toplogo
Højsager Mølle

Højsager Mølle

Højsager Mølle er opført i 1870 som kornmølle, og der blev endvidre drevet foderstof- og købmandshandel.
I 1926 blev der installeret motor i møllen. I 1953 blev filmen "Den gamle mølle på Mols" optaget i og omkring møllen. Efter at mølledriften var indstillet, blev møllen i 1973 overtaget af "Selskabet til bevaring af gamle bugninger i Fredensborg og Omegn".
Herefter begyndte en istandsættelse af møllen og denne fortsatte efter at Fredensborg-Humlebæk Kommune i 1978 havde overtaget møllen.
Endelig genindviedes møllen i 1985, og i dag anvendes den som museumsmølle.
Af bevaret mølleinventar kan nævnes to skråkværne, forlagstøj med kværntræk samt en spidsemaskine.
Møllen er godt vedligeholdt. Undermøllen er opført i kampesten og grundmur. Overmøllen er opført i træ og beklædt med pap og spån og hatten er opført i træ og beklædt med pap. Møllen har jordomgang. Vingerne er sejlførende.
Møllen ejes af Fredensborg - Humlebæk kommune.
Møllen drives af en lille frivillig møllegruppe og bruges til særlige arrangementer.

Øverste billede set fra sydsiden
Nederste billede set fra nordsiden

Foto: Bent - danskefilm.dk

Kildetekst.: Møllebygninger i Danmark



Denne lokation er blevet brugt i følgende 1 film, som er beskrevet i denne database:
Den gamle mølle paa Mols (1953)

Oversigt Søg Mærkedage Quiz Vidste du Danske film på TV Lokationer TV-serier,Tegnefilm,Julekalendere,Stumfilm Nyt i databasen Om danskefilm