toplogo
Amalienborg Slotsplads

Amalienborg, (efter Sophie Amalie, 1628-85, Frederik 3.s dronning, der lod slottet Sophie Amalienborg opføre på dette sted), de danske dronningers og kongers residens i København siden 1794. Amalienborg er højdepunktet, både arkitektonisk og symbolsk, i den nye bydel Frederiksstaden, der blev anlagt som et led i hyldesten til det oldenborgske kongehus' 300-års jubilæum i 1748. Fire store adelspalæer blev opført omkring en ottekantet plads med Salys rytterstatue af kongen, Frederik 5., placeret der, hvor bydelens akser, Amaliegade og Frederiksgade, skærer hinanden.

Blandt initiativtagerne var hoffets ledende mand, overhofmarskal grev Adam Gottlob Moltke, der som overordnet arkitekt valgte hofbygmester Niels (Nicolai) Eigtved. Udformningen af kongelige ærespladser begyndte i 1600-t.s Frankrig og spredtes derfra til resten af Europa. Amalienborg Slotsplads er et hovedværk i rokokoens pladsanlæg, enestående ved fra første udkast at være planlagt som en syntese mellem arkitektur og skulptur og ved i sin form at udtrykke enevældens statsideal: den fuldendt afbalancerede orden og harmoni. De fire helt ens palæer afrunder og lukker pladsens hjørner; samtidig giver de fire ret brede gadeudmundinger en fornemmelse af pladsen som et led i en større sammenhæng, forbundet med en omverden, der samles om midtpunktet, Frederik 5. Tværaksen, Frederiksgade, fører frem mod en kirke, og ved forbindelsen konge—kirke tolkes enevoldsmagtens grundlæggende idé: Kongen er Guds levende billede på Jorden. Pladsen er kongens, men han rider frem mod kirken, hyldende den, fordi den ophøjer kongehusets ære sammen med Guds.

De fire palæers bygherrer forpligtede sig til at følge Eigtveds tegninger til husenes ydre. Hvert palæ består af en 11-fags blok i 21/2 etage over høj kælder samt to toetagers pavilloner, forbundet med hovedhuset ved portbygninger. Facaden spejler den oprindelige indretning, hvor døre førte ind til en vestibule i palæernes midterste tre fag. Bag hovedetagens søjler ligger festsale med balkoner.

Da kongefamilien erhvervede Amalienborg efter Christiansborg Slots brand 1794, skete der flere ændringer, portbygningerne forhøjedes, og der blev opført en kolonnade over Amaliegade som forbindelsesgang mellem Moltkes og Schacks palæer, hvor hhv. Christian 7. og kronprins Frederik fik bolig; den blev bygget i græsk jonisk søjleorden med C.F. Harsdorff som arkitekt.




Kilde: Danske slotte og herregårde.


Denne lokation er blevet brugt i følgende 16 film, som er beskrevet i denne database:
Det kære København (1944)
My name is Petersen (1947)
Kriminalsagen Tove Andersen (1953)
Der kom en dag (1955)
Eventyrrejsen (1960)
Den kære familie (1962)
Een pige og 39 sømænd (1965)
Nu stiger den (1966)
Martha (1967)
Min søsters børn vælter byen (1968)
Hopla på sengekanten (1976)
Familien Gyldenkål vinder valget (1977)
Olsen-banden går i krig (1978)
Tro, håb og kærlighed (1984)
Snøvsen ta'r springet (1994)
Min søsters børn i sneen (2002)

Denne lokation er blevet brugt i følgende TV-Serier, som er beskrevet i denne database:
Matador
Borgen

Oversigt Søg Mærkedage Quiz Vidste du Danske film på TV Lokationer TV-serier,Tegnefilm,Julekalendere,Stumfilm Nyt i databasen Om danskefilm