Gull-Maj Norin
Født: 20-4-1913 i Hälsingborg - Sverige
Død: 27-11-1997
Gravsted: Mariebjerg Kirkegård - Gentofte (fællesgrav)
Biografi
Gull-Maj Norin, skuespillerinde, var datter af skuespillerinden Ann-Sofi Norin (02-04-1893 - 27-10-1942) og kom med hende til Danmark som 10-årig. Hun begyndte før teater- og filmkarrieren som maler og var elev hos maleren Peter Rostrup Bøyesen. I 1930'erne og 1940'erne var hun én af de meget kendte skuespillere på dansk og svensk teater og film. Gull Maj Norin debuterede som skuespillerinde som Myhrrine i "Lysistrate" ("Kvindernes oprør") i Riddersalen i 1931 og fik året efter sin filmdebut i "Odds 777". Kort tid efter debuterede hun også som visesangerinde på det lille Alle Teater i Allegade, hvor en række unge kunstnere havde slået sig sammen til nogle små fikse revy- og kabaretforestillinger. Mellem 1933 og 1936 arbejdede hun i Sverige både på film og på teater, hvor hun spillede med navne som Gösta Ekman og Karl Gerhard. I 1937 blev hun hentet til London hvor Josef von Sternberg ønskede at bruge hende i Charles Laughton-filmen "I Claudius", som desværre aldrig blev færdigindspillet. Senere spillede hun på Betty Nansen Teatret og mange andre danske scener. Hun var dansk filmstjerne i 1940'erne, men hendes filmkarriere blev ikke lang. Hendes filmkarriere begyndte herhjemme i film af meget svingende kvalitet. Hun fik sit gennembrud i George Schneevoigt-filmen "Fredløs", der gik det meste af verden over. Hun medvirkede i ASA-film som "De tre, måske fire" og "Nordhavets mænd", og sammen med Max Hansen i "Wienerbarnet". Senere fik hun bedre roller i film som "En herre i kjole og hvidt", hvor hun sang "Pigen med det lyse hår", "Drama på slottet" og som cabaretsangerinden i "Mordets melodi", hvor hun sang "Si Petite". Hun spillede i 1947 sin sidste rolle i Holger Gabrielsens film "Mani". Udover de danske film medvirkede hun også i de svenske "Två man om en enka" (1933), "Karl Frederik regerar" (1933), "Sången om den eldröda blomman" (1934), "Släkten är värst" (1936) og "Skeppsbrutne Max" (1936). Gull-Maj Norin blev den 23. juni 1938 gift på Københavns Rådhus med sekretær Johannes Kristian Ussing (f. 04-10-1908). I et senere ægteskab blev hun den 26. oktober 1940 gift i Birkerød med film og tv-instruktøren Søren Melson (14-08-1916 - 18-10-1984).
Gull-Maj Norin, skuespillerinde, var datter af skuespillerinden Ann-Sofi Norin (02-04-1893 - 27-10-1942) og kom med hende til Danmark som 10-årig. Hun begyndte før teater- og filmkarrieren som maler og var elev hos maleren Peter Rostrup Bøyesen. I 1930'erne og 1940'erne var hun én af de meget kendte skuespillere på dansk og svensk teater og film. Gull Maj Norin debuterede som skuespillerinde som Myhrrine i "Lysistrate" ("Kvindernes oprør") i Riddersalen i 1931 og fik året efter sin filmdebut i "Odds 777". Kort tid efter debuterede hun også som visesangerinde på det lille Alle Teater i Allegade, hvor en række unge kunstnere havde slået sig sammen til nogle små fikse revy- og kabaretforestillinger. Mellem 1933 og 1936 arbejdede hun i Sverige både på film og på teater, hvor hun spillede med navne som Gösta Ekman og Karl Gerhard. I 1937 blev hun hentet til London hvor Josef von Sternberg ønskede at bruge hende i Charles Laughton-filmen "I Claudius", som desværre aldrig blev færdigindspillet. Senere spillede hun på Betty Nansen Teatret og mange andre danske scener. Hun var dansk filmstjerne i 1940'erne, men hendes filmkarriere blev ikke lang. Hendes filmkarriere begyndte herhjemme i film af meget svingende kvalitet. Hun fik sit gennembrud i George Schneevoigt-filmen "Fredløs", der gik det meste af verden over. Hun medvirkede i ASA-film som "De tre, måske fire" og "Nordhavets mænd", og sammen med Max Hansen i "Wienerbarnet". Senere fik hun bedre roller i film som "En herre i kjole og hvidt", hvor hun sang "Pigen med det lyse hår", "Drama på slottet" og som cabaretsangerinden i "Mordets melodi", hvor hun sang "Si Petite". Hun spillede i 1947 sin sidste rolle i Holger Gabrielsens film "Mani". Udover de danske film medvirkede hun også i de svenske "Två man om en enka" (1933), "Karl Frederik regerar" (1933), "Sången om den eldröda blomman" (1934), "Släkten är värst" (1936) og "Skeppsbrutne Max" (1936). Gull-Maj Norin blev den 23. juni 1938 gift på Københavns Rådhus med sekretær Johannes Kristian Ussing (f. 04-10-1908). I et senere ægteskab blev hun den 26. oktober 1940 gift i Birkerød med film og tv-instruktøren Søren Melson (14-08-1916 - 18-10-1984).