toplogo

Elsk din næste

 klik for at se billeder
Klik på billedet
Lystspil.   Premiere 1/9-1967
Spilletid - 97 min. Farve dvd

info om folkene bag filmen

Beskrivelse:
Den kommerciele pornoforfatter Sven Gjeholm (Walter Giller) går i den grad op i sit forfatterskab, at han helt glemmer, at sexliv også kan praktiseres i det virkelige liv, hvilket går ud over hans søde unge livsledsagerske Brit (Ghita Nørby). Takket være en pågående presse, og nysgerrige, kvindlige beundre, tvinges Sven Gjeholm til at blive udenlandsdansker for at få arbejdsro. Han slår sig ned i en lille Norsk bygd, Mårbøosen, hvor man er lammet af forfærdelse over, at den berygtede sexforfatter vil besudle stedet med sin nærværelse. I hast gemmes alle bygdens unge døtre, og alt kvindfolk i den sexfarlige alder væk og man forbereder sig på det værste. Under en fjeldtur finder Sven Gjeholm er tabt broche. Da han vil aflevere den til dens formodede ejer, sæterjenten Solveig (Christine Schollin) misforstår hun situationen. Hun tror, at hendes dyd, som den unge fjeldbonde Olaf (Dirch Passer) for længst har pillet lidt ved, er i fare. Hun gør anskrig og hendes far, Pal Kvam (Hans W. Petersen) sender i harme et skud hagl efter den flygtende sexforfatter. Snart ved hele bygden, at Sven Gjeholm har forsøgt at tage Solveig med vold. Endnu et rygte sættes i omløb: Sexforfatteren er kommet for at skrive en nøgleroman om usædelighed i den lille bygd. Flere føler sig ramt, bl.a bådbyggeren Myserud (Paul Hagen), der har tillagt sig den vane at kikke indenfor hos skolelærer Hystad (William Kisums) kone, Margit (Hanne Løye), når lejlighed byder sig. Under et dramatisk menighedrådsmøde under forsæde af postmester Hjerpråsen (Karl Stegger) og købmanden Sandarker (Kai Holm), enes man om, at sexforfatteren må væk, om man så skal ryge ham ud. Det kommer til et natlig stormløb mod hans palisadeomgærdede hus. Stormløbet afværges af frk. Andresen (Elsa Lystad) på telefoncentralen, der føler med den forsømte Brit. Det viser sig nu, at Sven Gjeholm trækker horder af nysgerrige turister til bygden, værten på turisthotellet Kostøl (Axel Strøbye), og bygdens iderige færgemand Petter Tvedt (Carl Ottosen) lukrerer på turiststrømmen, og langsomt skifter stemningen til fordel for sexforfatterens forbliven i byen. En dag går Brit til fjelds. Her møder hun Olaf og hun falder for den store, stærke bondeknøs. Solveig er vidne til noget af det, der udspilles mellem de to i skovbunden, og hun glemmer det ikke. Uheldigvis sker der nu ting, der gør, at Sven Gjeholm beslutter sig til at forlade Mårbøosen. For at holde på ham beslutter man sig at arrangere et sexorgie på turisthotellet. Magen til sexorgie er aldrig før set. Det når sit dramatiske klimaks, da den muskelsvulmende Olaf med et tarzanbrøl løfter Brit op over sit hoved, og tager flugten med hende. Efter en række forviklinger og forbavsende hændelser finder Brit sin Sven, Solveig finder sin Olaf, og Petter Tvedt, nej det vil vi ikke røbe, det må forblive en hemmelighed.

Medvirkende:
Walter Giller
Sven Gjeholm - sexforfatter med sexproblem
Ghita Nørby
Brit - hans problem
Dirch Passer
Olaf - primitiv naturbarn fra de store skove
Christina Schollin
Solveig - hans pige - et stykke med sex
Carl Ottosen
Petter Tvedt - bygdens færgemand
Vivi Bak
Liselotte - med slumrende sexkomplex
Paul Hagen
Myserud - bådebygger og amatørelsker
Kai Holm
Sandaker - landhandler
Axel Strøbye
Kostøl - hotelvært - med øje for det kommercielle
Elsa Lystad
Fr. Andresen - landcentraldame
Ove Sprogøe
Weigaard - pastor
Poul Bundgaard
Niels Røls - piccolo - tubavirtuos
Hans W. Petersen
Pål Kvam - Solveigs far - småvildtjæger
Karl Stegger
Hjerpåsen - formand for menighedsrådet
Ann Schaufuss
Thea - teenager der gerne vil, men ikke må
Edouard Mielche
Gamle Elias - sexorgietes alderspræsident
William Kisum
Hystad - bygdens skolelærer
Hanne Løye
Hans kone - flink amatørelskerinde
Tove Maës
Spind Petra
Preben 'Basse' Nicolajsen
Hotelkarl
Mogens Brandt
Portier
Preben Mahrt
Reporter
Fritz Ruzicka
Sig selv
Anders Errboe
Reporter
Viggo Hansen
Indbygger
Jeanne Darville
Bargæst
Fritze Hedemann
Leda med svanen
Ulla Johansson / Ullabella
Anna, servitrice
Svend Johansen
Bartender i Club SEX
Alvin Linnemann
Gæst til sexorgiefesten
Holger Juul Hansen
Stemme for Walther Giller
Solveig Sundborg
Ivar Medaas
Günther Jerschke

Filmen har sidst været vist den 24-12-2011 på DK4.  vis alle gange

Jeg vil modtage en mail næste gang filmen Elsk din næste bliver vist på TV


Log ind til min egen film liste

Oversigt Søg Mærkedage Quiz Vidste du Danske film på TV Lokationer TV-serier,Tegnefilm,Julekalendere,Stumfilm Nyt i databasen Om danskefilm