toplogo

Far til fire i byen

 klik for at se billeder
Klik på billedet
 se filmprogram
Se filmprogram
Familiefilm.   Premiere 12/11-1956
Spilletid - 95 min. Farve dvdvhs

info om folkene bag filmen

info om optagelses sted

ekstra info om filmen

Beskrivelse:
Sommerferiens sidste dag går med en Tivolitur. Lille Per (Ole Neumann) har glædet sig til at se fyrværkeri, men trætheden overmander ham. Næste dag er Lille Per’s første skoledag. Søs (Birgitte Price) falder og forstuver sin ankel, men heldigvis er Onkel Anders (Peter Malberg) kommet på besøg, så han følger Ole i skole. Per vil ikke i skole, for han kan jo hverken regne eller skrive. Onkel Anders fortæller ham, at det netop derfor han skal derhen, for der vil han lærer det. Per’s første skoledag går ikke så godt. Klasselæren Frk. Ludvigsen (Kirsten Passer) sender ham udenfor døren. I Ole´s (Otto Møller Jensen) og Mie´s (Rudi Hansen) klasse går det heller ikke for godt. Ole kaster sig ud i en forklaring om Greven af Monte Cristo, mens Mie bliver generet af en dreng. Mie bliver så rasende, at hun banker ham oven i hoved med en bog. Det gi’r også en tur uden for døren. Far (Karl Stegger) er meget deprimeret da han kommer hjem fra kontoret. Firmaet, hvor han har været ansat i 19 år, er blevet solgt, og han er blevet fyret. Den nye ejer vil kun have unge medarbejdere. De får en logerende Erik Holm (Ebbe Langberg). Søs har sat deres pulterkammer istand, så det er beboeligt. Rektor (Ejnar Juhl) be’r en dag Mie’s og Ole’s klasse om at blive oppe i frikvarteret. Han fortæller, at der, i den senere tid, er forsvundet penge fra overtøjet, som hænger i gangen. Torben (Poul Erik Møller Pedersen) beskylder Mie for at være tyven. Hun løber grædende hjem. Her møder hun Peter (Ib Mossin) Søs’ ven. Han beroliger hende, og forklarer, at det var helt forkert af hende at forlade skolen. Per er igen sat udenfor døren. Han opdager, at det er Torben, der er tyven. Per fortæller Rektor, hvad han har set. Dog først efter at Rektor har sagt, at tyven ikke vil blive bortvist fra skolen. Per opdager, at der er 2 mænd (Per Wiking og Erling Dalsborg), der er brudt ind i et tomt hus. Tyvene tager Per med i deres bil, for at forhindre ham i, at fortælle politiet om indbruddet. Langt udenfor byen sætter de Per af. Da bildøren åbnes, falder der en mappe ud af bilen. Per undersøger mappen og finder nogle kostbare smykker. Tyvene har opdaget, at de har mistet mappen og forfølger Per, men han slipper væk fra dem. Per afleverer mappen til politiet, og han kan huske bilnummeret, og så sidder tyvene i saksen. Per er dagens helt og indkasserer 500 kr. i dusør. Nu kan han købe den hund, som har løbet efter ham i lang tid. Han døber den ”Jensen”. Peter har noget for med en pige, der hedder Marianne (Irene Hansen). Søs er ked af det, men Erik Holm redder hende ud af den kedelige situation. Far fortæller Onkel Anders, at han nok er nødt til at sælge huset. Anders er ked af, at han ikke kan hjælpe Far. Det bliver en trist jul mener Far. Julesneen er kommet. Ungerne er ellevilde. De boltrer sig med sneboldkampe og glidebane. Peter har inviteret Søs i byen, men han brænder hende af. Igen redder Erik Holm hende ud af en kedelig situation. Han inviterer hende i byen sammen med ham og hans kammerater. I drømme danser Per med nissebørnene i Drømmeland. Legetøjselefanten ”Bodil Kjer” ser forundret til at sparegrisene slagtes, og så går det på juleindkøb. I stormagasinet løber de på to gode skolekammerater, Kjeld (Hans Henrik Dahl) og Hanne (Dorte Bjørndal), men da de opdager at det er deres far (Knud Schrøder) der har fyret Far, vil de ikke vide af dem. Kjeld og Hanne skælder deres far ud, og siger han skal tage Mie og Oles far tilbage. Far kommer glad hjem og fortæller, at han har fået sit job tilbage. Søs og Peter bliver gode venner igen. Fru Sejersen (Agnes Rehni) inviteres af Far til at holde Juleaften sammen med dem. Glade går de alle syngende om juletræet, som stråler omkap med børnenes øjne.

Filmen kan købes hos gucca, klik her for at se prisen.

Medvirkende:
Karl Stegger
Far
Birgitte Price
Søs
Otto Møller Jensen
Ole
Rudi Hansen
Mie
Ole Neumann
Lille Per
Peter Malberg
Onkel Anders
Ib Mossin
Peter Mortensen
Ebbe Langberg
Erik Holm - arkitektstuderende
Agnes Rehni
Fru Agnes Sejersen
Einar Juhl
Rektor
Holger Juul Hansen
Geografilærer
Kirsten Passer
Ludvigsen - lærerinde I første klasse
Hans Henrik Dahl
Kjeld
Dorte Bjørndal
Hanne - Kjeld's søster
Knud Schrøder
direktør - Kjeld og Hannes far
Carl Johan Hviid
Overbetjenten
Bjørn Spiro
Jensen - hundeejer
Hardy Rafn
Kalle - Eriks ven
Børge Møller Grimstrup
Købmand
Georg Philipp
Personalechef
Irene Hansen
Marianne - Erik Holms kusine
Benny Juhlin
Skolelærer
Poul Erik Møller Pedersen
Torben - Mie og Oles klassekammerat
Per Wiking
En tyv
Erling Dalsborg
En tyv
Annisette Hansen
Pige i Pers klasse og Nisse
Inger Lassen
Skolelærer
Jens Due
Student der sælger juletræer
Ejnar Hans Jensen
Student der sælger juletræer
Emilie Nielsen
Kirketjener
Kjeld Arrild
Kontorist på biltur i skoven
Inga Thessen
Lærerinde
H.C. Andersen II
Julemandens sangstemme i Til Julebal
Ole Bram Knudsen
Stand-in for Agnes Rehni

 
Filmen har sidst været vist den 28-12-2014 på DR 1.  vis alle gange

Jeg vil modtage en mail næste gang filmen Far til fire i byen bliver vist på TV


Log ind til min egen film liste

Oversigt Søg Mærkedage Quiz Vidste du Danske film på TV Lokationer TV-serier,Tegnefilm,Julekalendere,Stumfilm Nyt i databasen Om danskefilm