toplogo

Far til fire og ulveungerne

 klik for at se billeder
Klik på billedet
 se filmprogram
Se filmprogram
Familiefilm.   Premiere 10/11-1958
Spilletid - 90 min. Farve dvdvhs

info om folkene bag filmen

info om optagelses sted

ekstra info om filmen

Beskrivelse:
Der er fest på Fars vej. Søs (Birgitte Price) og Peter (Ib Mossin) skal giftes. I en flot karet ankommer hun med Far til kirken. Onkel Anders, Fru Sejersen, Ole, Mie og Lilleper (Ole Neumann) overværer den højtidelige handling og bagefter fejrer hele familien brylluppet i det lille hjem. Efter taler og hurraråb sendes de to unge afsted på bryllupsrejse. Næste morgen begynder pligterne igen for børnene og nu er det Mie, der står for husholdningen. Hun herser med Ole og Per, der finder på alle mulige numre – for ikke at stå op. Ved morgenbordet kommer fru Sejersen (Agnes Rehni) til, og ved hendes hjælp får Lilleper overtalt Far til, at give ham lov til at blive ulveunge. Men skolen skal jo også passes, og da børnene – på grund af festlighederne i hjemmet – ikke har nået at læse på lektier, bliver det nogle faretruende timer for dem i skolen. Hjemme på vejen bor den lille norske pige Grete (Grete Nielsen). Hun er meget musikalsk og har samlet nogle børn, blandt andet Ole, Mie og Per til et skiffle-orkester. De øver sig så huset ryster, og særlig Per gør sig gældende, han blæser trompet med en hel Louis Armstrong. En dag oplever vi den spændende ceremoni, da Per bliver ulveunge og aflægger ulveløftet, han får lov at spille med i orkestret, og den første dag i ulvelejren, der det ham der med sin trompet vækker alle til vand og vandpjask. Lidt senere bliver han sendt op på en gård efter æg, men undervejs passerer han et lille fattigt husmandssted, hvor han hører en lille pige græde, og inde i en forfalden stald finder han hende, med armene omkring en lille gammel pony. Hun bor hos sin bedstefar og de er så fattige, at de må sælge det bedste de ejer – hesten Claus. Per beslutter at hjælpe hende, og får hurtigt Kit og kammeraterne med på planen. De skal udnytte den kommende forældredag i lejren til at skaffe penge. Dagen oprinder og Far, børnene, onkel Anders og fru Sejersen ankommer. Lejren summer af liv. Der er æbleskiver, tovtrækning, sækkevæddeløb og børnecirkus. Per løber rundt og arrangerer det hele. Pludselig opdager han to drenge. Fregne (Leo Randrup Knudsen) og Sorte (Erik Calma Jensen), der er flygtet fra en opdragelsesanstalt. De lusker rundt og forsøger at stjæle. Han forfølger dem, men de undslipper. De bryder ind i et tomt sommerhus i nærheden og her slår de sig ned. Den begivenhedsrige dag er slut og pengene skal tælles op og der er heldigvis rigeligt til at hesten Claus kan bliver hos den lille pige og hendes bedstefar. Da drengene skal sove kommer Per i diskussion med en anden ulv, den altid bedrevidende Hjort (Marteng Petersen). Drillet og provokeret indgår Per et væddemål med ham om han tør gå op i radioens Quiz. Der følger en hektisk tid hjemme. Onkel Anders læser og læser med Per. Den spændende aften oprinder og Per kæmper sig igennem alle spørgsmålene, og under jubel må Hjort opfylde sin tunge taberpligt. Men i sommerhuset ved lejren sidder de to undvegne drenge og læser om de mange penge Per har vundet. De beslutter sig for at kidnappe ham og dermed sikre sig nogle af de mange penge i løsesum. Da Per næste gang er ude med ulvene går han ind i skove for at samle brænde – og pludselig er han væk. I lejren bliver man bange og ringer til Far, der netop har modtaget et truende brev fra kidnapperne. Familien styrter op til lejren, hvor de sammen med Kit lægger råd op – og så begynder jagten. Først efter mange spændende begivenheder når vi frem til den overraskende og festlig slutning, hvor det nygifte par kommer hjem fra bryllupsrejse og finder familien glade og i bedste velgående.

Filmen kan købes hos gucca, klik her for at se prisen.

Medvirkende:
Karl Stegger
Far
Birgitte Price
Søs - ældste datter
Otto Møller Jensen
Ole - ældste søn
Rudi Hansen
Mie - yngste datter
Ole Neumann
Lille Per - yngste søn
Peter Malberg
Onkel Anders
Ib Mossin
Peter - gift med Søs
Agnes Rehni
Fru Agnes Sejersen
Grethe Nielsen Kausland
Lille Grethe
Einar Juhl
Rektor
Holger Juul Hansen
Geografilærer
Kirsten Passer
Per's lærerinde, frk. Ludvigsen kaldet "Hornuglen"
Annie Birgit Garde
Kit, flokfører for ulveungerne
Erik Calma Jensen
'Sorte'
Leo Randrup Knudsen
'Fregne'
Marteng Pedersen
'Hjort'
Susanne Jensen
Pigen med hesten
Svend Pedersen
Sig selv, quizvært
Ida From
Quizværtinde
Knud Schrøder
Dommer i Kvit eller dobbelt
Palle Wolfsberg
Spejderfører
Flemming Jensen
Ulveunge
Helmer Bonde
Bamse
Waage Sandø
Bagerbud
Jan Wennick (Jan og Kjeld)
Drenge-duo
Kjeld Wennick (Jan og Kjeld)
Drenge-duo

 
Filmen har sidst været vist den 10-10-2010 på TV2 Charlie.  vis alle gange

Jeg vil modtage en mail næste gang filmen Far til fire og ulveungerne bliver vist på TV


Log ind til min egen film liste

Oversigt Søg Mærkedage Quiz Vidste du Danske film på TV Lokationer TV-serier,Tegnefilm,Julekalendere,Stumfilm Nyt i databasen Om danskefilm