toplogo

En som Hodder

Børnefilm.   Premiere 31/1-2003
Spilletid - 80 min. Farve dvd

info om folkene bag filmen

Beskrivelse:
Hodder Emanuel Jacobsen (Frederik Christian Johansen) går i tredje klasse. Han bor sammen med sin far (Lars Brygmann) i en lille lejlighed. Hans mor døde, da han var 3 år. Faderen tjener til dagen og vejen ved at hænge plakater op om natten. Hodder er lidt af en outsider. Han er en lidt kikset elev, som den smarte Alex (Maurice Blinkenberg) er på nakken af. Den stærke fodboldspiller Filip (Anders Lunden Kjeldsen) har problemer, da hans far og mor altid skændes, og Kamma (Cecilie Egemose Østerby)fra Island kværner hele tiden og fremviser madkassens indvolde fra får, som for hende er en delikatesse. Kamma mener at være født under en uheldig stjerne, fordi hun er havnet sammen med Hodder. Hodder elsker romsnegle og gæster ofte bagerbutikken. Hjemme synes far (med rette!), at køkkenet trænger til at blive sat i stand. Hodder mener dog også, at far trænger til en ny kone, men det slår han hen. Med natarbejde finder far næppe en kæreste. I skolen prøver lærerinden Asta (Birthe Neumann) at fortælle om bugspytkirtlen og fordøjelsen, men Kamma fører sig frem med røget fårehjerne, hvilket får hende til at forlade klassen. Det kører ikke rigtigt for Hodder, men da han ligger og sover, kommer der en fe svævende til ham. Feen siger, at Hodder er den udvalgte, ham der skal frelse verden. Hodder tror på feen, men den skrøne er der ikke rigtigt nogen, der hopper på og slet ikke, da han fortæller det i klassen. I klassen vinder Filip en afstemning om at være den stærkeste, Alex den smarteste - og Hodder får også en pris og en pose spejderhagl. For at være den grimmeste! Da far hører det, tager han Hodder med ud at sætte plakater op og fortæller ham, at hans mor var meget smuk, og det er Hodder også. Filip har store problemer, fordi hans far er flyttet hjemmefra, hvilket Hodder har set. Filip truer ham med bank, hvis han fortæller det til nogen. Det kunne Hodder ikke drømme om, men da det slipper ud i klassen, får han alligevel skylden. Filip er nu efter Hodder for at give ham bank, og Hodder er bange for den stærke dreng. Filip følger efter Hodder og står en aften foran hans dør i silende regn. Hodder giver ham en paraply, og drengene finder fælles forståelse og forsoning, men Filip får alligevel lungebetændelse, og i skolen får kammeraterne at vide, at han først kommer tilbage til jul. Det er sidste skoledag før jul. Alle skal have et stearinlys med, men det har Hodder ikke og mobbes ud af klassen. Hodder er helt fortvivlet og forsøger at gå på vandet, som han mener er sølvfarvet, men reddes i sidste øjeblik af Filip. Og det er også Filip, som tager Hodder med tilbage til klassen og sørger for, at han får et lys og oprejsning. Det er lige før juleaften, og nu kører det endelig for Hodder.

Medvirkende:
Frederik Christian Johansen
Hodder
Lars Brygmann
Hodders far
Birthe Neumann
Lærerinden
Anders Lunden Kjeldsen
Filip
Maurice Blinkenberg
Alex
Trine Appel
Lola
Anette Støvelbæk
Fairy
Joy-Maria Frederiksen
Filips mor
Ole Gorter Boisen
Filips far
Olaf Nielsen
Inspektøren
Mette Agnethe Horn
Bagerdame
Cecilie Egemose Østerby
Kamma
Al Agami
William Ludo
Peter Lambert
Big Mac Johnson
Anders Lund Madsen
Toastmaster
Ole Thestrup
Træner
Holger Juul Hansen
Læge
Hella Joof
Skolepsykolog
Carsten Islington
Gårdvagt
Lelo Shalby
Klasseelev
Martin Hiort Lorenzen
Klasseelev
Tobias Johannessen
Hodder's klassekammerat

Filmen har sidst været vist den 2-1-2010 på TV2.  vis alle gange

Jeg vil modtage en mail næste gang filmen En som Hodder bliver vist på TV


Log ind til min egen film liste

Oversigt Søg Mærkedage Quiz Vidste du Danske film på TV Lokationer TV-serier,Tegnefilm,Julekalendere,Stumfilm Nyt i databasen Om danskefilm