Beskrivelse
For mange, mange år siden hvor ufred og krig hørte til dagens uorden, hvor lovløshed og røverier efterhånden var en daglig begivenhed, huserede der i Rold skov i Jylland en dristig røverhøvding Justi (Hans Kurt). Han stjal fra de rige for at give til de fattige. Hvor som helst han kunne hjælpe, hjalp han. Mange kunne takke ham for at de overlevede. Hans nærmeste medhjælper var Reinald (Preben Lerdorff Rye). Han havde en helt anden opfattelse af deres udbytte. Han mente, at det som de røvede, tilkom dem selv. Sammen med dem var den evige muntre spillemand Ole Hopsasa (Axel Frische) også kaldet ”Wolle”. Hans største glæde var at få slukket sin altid brændende tørst og synge en munter vise. Til dette trekløver tilsluttede kromanden Per Ølgod (Ib Schønberg) sig. Han var på en ridetur gennem skoven, sammen med den unge herredsfoged Bremer (Edouard Mielche), blevet overfaldet og udplyndret af Justi og hans mænd. Per foretrækker at blive røver frem for at vende hjem til sin kone Sidsel (Betty Helsengreen), der helt sikkert vil lade krabasken danse cancan på hans rygstykker. Herredsfogeden må aflevere sine penge og sin gode hest til Justi, inden han får lov til at drage videre. Han er på vej til Hvassbjerg i embedsforretning, hvor gamle Søren Hvass (Johannes Meyer) ligger for døden. Søren har 2 sønner Klaus (Rasmus Christiansen) og Jeppe (Carl Heger). Søren har gjort Jeppe arveløs, fordi han mod hans vilje har giftet sig med den fattige Ane Marie (Sigrid Horne-Rasmussen). Det har han imidlertid fortrudt og forandrer nu sit testamente således, at Klaus og Jeppe får hver sin halvpart i gården. Søren ønsker, at det gamle testamente skal brændes. Herredsfogeden møder Klaus’ datter Kirsten (Grethe Thordahl) på gården og han bliver meget forelsket i hende. Da Søren lukker sine øjne, tænker Klaus kun på at beholde gården for sig selv og snyde Jeppe for hans andel. Klaus har ikke svært ved at finde en forbundsfælle i Bremer, da han opdager, hvordan det står til med hans følelser overfor Kirsten. Den forelskede Herredsfoged vil giftes med Kirsten og i kraft af hans forbund med Klaus og den magt, han har fået over ham, benytter han sig af at presse penge af ham. Imidlertid har Kirsten tabt sit hjerte til Justi, uden at vide at han er røver, så Bremer bejler længe forgæves. Det går snart op for Bremer, at Justi er hans rival. Han sætter nu alt ind på at fange ham og hans bande og det lykkes også, fordi Reginald forrådte dem. De bliver dømt og ført til galgen, men da fjendens tropper samtidig trænger frem, slipper Justi og hans mænd væk. Bremers had er så stor, at han ikke har nogen samvittighedsnag, over at gå i ledtog med den tyske Ritmester Schinkel (Sigurd Langberg) for at nå sit mål. Justi fanges igen og skal skydes, mens Bremer vies til Kirsten i landsbykirken. Men så kommer der gang i begivenhederne og der indtræffer en højst uventet hændelse. Justi undslipper og tager kampen op for at vinde den pige, han elsker. Han samler bønderne for, sammen med dem, at drive fjenden ud af landet