Mogens Landsvig
Født: 26-5-1923 i København
Død: 19-10-2015 (92 år) Mindebog
Gravsted: Vor Frelsers Kirkegård - Kbh

Biografi
Mogens Landsvig, musiker og radiovært, der fik basundervisning hos Louis Hegner, blev under Anden Verdenskrig grebet af jazzmusikken og forlod en karriere i Københavns Kommune for at blive musiker. Han debuterede som rytmeguitarist i Helge Jacobsens orkester (Scandia) i 1945, med hvilket orkester han spillede frem til 1950. Derefter var Mogens Landsvig i kortere perioder med flere betydelige orkesterledere bl.a. Ole Høyer (Valencia), Bent Schjærff (Giraffen) og med Søren Christensen og Niels Foss. Fra 1953 til 1968 spillede han i Jørn Grauengaards orkester og han kunne blandt andet høres på flere af datidens insteder i København. Senere rykkede orkestret til Tivoli, ABC-Teatret og til Cirkusrevyen på Dyrehavsbakken. Han var desuden med til at indspille musikken til mange af datidens film og et utal af grammofonplader med blandt andet Nina og Frederik, Blue Boys og Four Jacks. Mogens Landsvig blev programvært i Danmarks Radio i 1966 og arbejdede der indtil 1991 med især ønskeprogrammer som "Giro 413" og "Det ville glæde mig at høre". Senere har han været medarbejder på Revymuseet, hvor han tilrettelagde cd-serien "Den danske revy" 1900-1950. Mogens Landsvig blev den 9. april 1949 gift på Københavns Rådhus med ekspeditrice Johanne Daniella Jensen (f. 27-01-1926)


Har medvirket i følgende 1 julekalendere:
Nissebanden (1984,1992,2001,2015,2020)Stemme i radio