Johann K. Petursson
Født: 9-2-1913 i Dalvik, Island
Død: 26-11-1984 (71 år)
Gravsted: Dalvik, Island

Biografi
Johann K. Petursson blev født i Dalvik på Island og blev kendt som "The Viking Giant", som "Jóhann Risi" (Johann the Giant) og som "Jóhann Svarfdælingur" (Johann from Svarfaðardalur) i sit hjemland. Han havde en normal udvikling indtil det fyldte 15. år, hvorefter væksten accellererede og i en alder af 17 år var han meget stærk og kunne løfte en lastbil. Han målte 2 meter og 52 centimeter og vejede 300 pund. Skulle han sove på hotel måtte han have to divaner stillet i forlængelse af hinanden. Han rejste jorden rundt som verdens største mand - sammen med verdens mindste mand - en dværg på 58 centimeter. Johann K. Petursson anvendte kunstnernavne som "Olaf" og "Der Nordische Riese Olaf" i Tyskland og "The Icelandic Giant" eller "The Viking Giant" i USA. Gennem sin karriere var han ofte klædt i et jakkesæt og høj hat eller i sit berømte Viking kostume. Johann K. Petursson var endvidere en flittig benyttet filmartist og medvirkede bl.a. i "Prehistoric Women" i 1950, hvor han spillede rollen som en kæmpe hulemand. Eftersom grænserne under krigen blev lukkede i Danmark var han spærret inde her og måtte arbejde på et tysk værft i København og filmselskaberne udnyttede herunder hans fabelagtige fremtoning også i dansk filmproduktion. Han trak sig efterhånden tilbage og levede sine sidste dage på på et plejehjem i sin hjemby Dalvik. Han menes at have været gift og er kendt for at have haft et barn i Danmark.


Har medvirket i følgende 2 film:
Naar man kun er ung (1943)Mand på banegården
Lev livet let (1944)