Sven Brasch
Født: 29-1-1886 i Borup, Sjælland
Død: 9-2-1970 (84 år)
Gravsted: Bispebjerg Kirkegård - Kbh (fællesgrav)

Billede af Sven Brasch
Biografi
Sven Berthel Theodor Brasch, tegner, var søn af malermester Adolph Johan Frederik Brasch og Elisabeth Berthelsen. Han blev i 1906 uddannet som malersvend og valgte allerede samme år at rejse til udlandet for på skoler at videreuddanne sig til tegner. De første 2 år studerede han i Tyskland og årene 1909-1914 tilbragte han i Paris. Sven Brasch blev berømt for sine kantede tegninger i hele Danmark. Til bladene begyndte Brasch som sportstegner og hver mandag fik man et spark fra ham i sportssidernes fodboldreferater. Han blev tegner til vittighedsbladene "Blæksprutten", "Klodshans" og "Juleroser". Senere tegnede han for de franske "Le Rire", "Fantasio" og "La vie Parrisienne" og tilkæmpede sig derved også international berømmelse. Hans produktion tæller omkring 1000 plakater. Han malede en lang række filmplakater i stumfilmstiden til danske såvel som udenlandske film. Sven Brasch's karriere blev på trods af international anerkendelse kort. I 1939 lavede han sine sidste plakater for DBU. Efter 2. Verdenskrig krævedes nye og moderne plakater og Brasch formåede ikke fornyelsen. Sven Brasch blev den 21. maj 1924 gift med Marie (Misse) Monies (04-12-1896 - 02-02-1953). Ægteskabet blev opløst i 1927.


Har medvirket i følgende 1 stumfilm:
Kraft og skønhed (1928) 

Bøger om Sven Brasch:
Plakatens mester - tegneren Sven Brasch af Peter Holst Eriksen