toplogo

Poul Bang

Poul Bang
Født: 17. Februar 1905 i København.
Død: 6. Juli 1967
Gravsted: Bispebjerg Kirkegård - Kbh

Poul Boas Bang var søn af prokurist Camillo Cavour Bang (1861-1949) og hustru Augusta Pouline Boas (1868-1919). Han blev herhjemme anset for at være den mand der kendte mest til tonefilmens specielle lydteknik. I skandinaviske kredse blev han som en fuldkommen troldmand indenfor sit område kendt under navnet "Tone-Trolden". Udover at være tonemester prøvede han gennem årene også funktioner som filmklipper og og kameramand. Han fik sin skoleuddannelse på Herlufsholm og fik senere en handelsuddannelse i England, Tyskland og Frankrig og kom i 1925 til USA, hvor han fik en elektroteknisk uddannelse i USA. Da han to år efter kom tilbage ville broderen have ham med i sit firma Bang og Olufsen - og en tid var han grosserer i radioer. Han startede som toneteknisk rådgiver hos Fotorama i 1932 ved optagelsen af selskabets første tonefilm "Paustians ur", der blev en fiasko. Derefter var han tonemester på Palladium til 1936 og fulgte med Lau Lauritzen og Alice O'Fredericks til ASA, hvor han var ansat til 1941. Da John Olsen forlod ASA og grundlagde Saga Studio blev Poul Bang atelierchef på Saga Studio. I årene 1945-48 instruerede han flere dokumentariske kortfilm. I perioden 1946-49 var han produktionschef og atelierdirektør på Nordisk Film i Valby, men vendte den 1. juni 1949 tilbage som direktør for Saga Studio i Gentofte. I årene derefter lavede han mere end 100 danske film, som blev store lystspilsucces'er. Ind imellem påtog han sig også alvorligere opgaver som f.eks. dokumentarfilm til Nationalmuséets arkiver. Efter Emanuel Gregers død i 1957 fik Poul Bang bevillingen til Casino Biografen. Han fik stor succes i Casino, men helbredet fik ham i 1965 til at opgive bevillingen. Imidlertid blev han nødt til at fortsætte på grund af problemer omkring bevillingsspørgsmålet og Casino var i stor fare for at lukke, hvilket også blev slutresultatet året efter. Poul Bang var lærer på filmskolen og medlem af dennes råd til sin død. Han blev den 21. juni 1930 gift i Hellerup Kirke med Ebba Charlotte Valeur (1907-65) med hvem han fik 4 børn: Lise (15-06-1931), Mette (27-08-1934 - 08-08-2015), Niels (f. 1937) og Anne (f. 1940). På Saga Studio mødte han i 1943 den unge fotograf Annelise Reenberg, som han blev gift med den 10. maj 1967. Poul Bang døde under filmoptagelser i Østrig, hvor han var igang med produktionen af et indslag til "Min søsters børn på bryllupsrejse".

Har medvirket i følgende 1 film, som er i denne database:
Venus fra Vestø (1962)

Har arbejdet med følgende 77 film, som er beskrevet i denne database:
Han, hun og Hamlet (1932) [Tonemester]
5 Raske piger (1933) [Tonemester]
Med fuld musik (1933) [Tonemester]
Københavnere (1933) [Tonemester]
Barken Margrethe af Danmark (1934) [Tonemester]
7-9-13 (1934) [Tonemester]
Ud i den kolde sne (1934) [Tonemester]
København, Kalundborg og ? (1934) [Tonemester]
Palos brudefærd (1934) [Tonemester]
Kidnapped (1935) [Tonemester]
De bør forelske Dem (1935) [Tonemester]
Sol over Danmark (1936) [Tonemester]
Cirkusrevyen - Hen te' kommoden (1936) [Tonemester]
En fuldendt gentleman (1937) [Tonemester]
Der var engang en vicevært (1937) [Tonemester]
Frk. Møllers Jubilæum (1937) [Tonemester]
Den kloge mand - 1937 (1937) [Tonemester]
Den mandlige husassistent (1938) [Tonemester]
Livet paa Hegnsgaard (1938) [Tonemester]
Blaavand melder storm (1938) [Tonemester]
Alarm (1938) [Tonemester]
Nordhavets mænd (1939) [Tonemester]
De tre, maaske fire (1939) [Tonemester]
I dag begynder livet (1939) [Tonemester]
Genboerne (1939) [Tonemester]
Pas paa svinget i Solby (1940) [Tonemester]
Familien Olsen (1940) [Tonemester]
En desertør (1940) [Tonemester]
En ganske almindelig pige (1940) [Tonemester]
Far skal giftes (1941) [Tonemester]
Frk. Kirkemus (1941) [Tonemester]
Niels Pind og hans dreng (1941) [Tonemester]
Tag til Rønneby kro (1941) [Tonemester]
Tror du jeg er født i gaar? (1941) [Tonemester]
Afsporet (1942) [Tonemester]
Moster fra Mols (1943) [Instruktion]
Kriminalassistent Bloch (1943) [Instruktion]
En ny dag gryer (1945) [Instruktion]
Kristinus Bergman (1948) [Tonemester]
Historien om Hjortholm (1950) [Produktionsleder] [Klip]
Fra den gamle købmandsgaard (1951) [Produktionsleder]
Fireogtyve Timer (1951) [Produktionsleder] [Klip]
Rekrut 67 Petersen (1952) [Instruktion]
Den gamle mølle paa Mols (1953) [Produktionsleder]
Ved Kongelunden (1953) [Instruktion]
Kriminalsagen Tove Andersen (1953) [Produktionsleder]
I kongens klær (1954) [Instruktion]
Hendes store aften (1954) [Produktionsleder]
Der kom en dag (1955) [Produktionsleder]
Det var paa Rundetaarn (1955) [Instruktion] [Produktionsleder]
Bruden fra Dragstrup (1955) [Produktionsleder]
Færgekroen (1956) [Drejebog] [Instruktion] [Manuskript]
Kristiane af Marstal (1956) [Produktionsleder]
Tag til marked i Fjordby (1957) [Instruktion]
Tre piger fra Jylland (1957) [Produktionsleder]
Mig og min familie (1957) [Produktionsleder]
Styrmand Karlsen (1958) [Produktionsleder]
Mariannes bryllup (1958) [Produktionsleder]
Charles tante (1959) [Instruktion]
Baronessen fra benzintanken (1960) [Produktionsleder]
Kvindelist og kærlighed (1960) [Produktionsleder]
Peters baby (1961) [Produktionsleder]
Støv på hjernen (1961) [Instruktion]
Reptilicus (1961) [Instruktion] [Manus-bearbejdning]
Han, hun, Dirch og Dario (1962) [Produktionsleder]
Det støver stadig (1962) [Instruktion]
Venus fra Vestø (1962) [Produktionsleder]
Peters landlov (1963) [Produktionsleder]
Frøken Nitouche (1963) [Produktionsleder]
Støv for alle pengene (1963) [Instruktion]
Alt for kvinden - (Greven på Liljenborg) (1964) [Produktionsleder]
5 mand og Rosa (1964) [Atelierchef]
Een pige og 39 sømænd (1965) [Produktionsleder]
En ven i bolignøden (1965) [Produktionsleder]
Gys og gæve tanter (1966) [Atelierchef]
Min søsters børn (1966) [Produktionsleder]
Min søsters børn på bryllupsrejse (1967) [Produktionsleder]

Oversigt Søg Mærkedage Quiz Vidste du Danske film på TV Lokationer TV-serier,Tegnefilm,Julekalendere,Stumfilm Nyt i databasen Om danskefilm