Camilla Jensen
Født: 16-9-1953 (70 år) i København

Billede af Camilla Jensen
Biografi
Camilla Kølpin Jensen er datter af assurandør og direktør Jørgen Jensen og søster til teaterdirektør Jes Kølpin. Hendes forældre var venner med filmproducenten Henrik Sandberg og hun blev i den forbindelse spurgt om hun ville medvirke i filmen "Soldaterkammerater rykker ud". Det ville hun gerne, hvis det blev indføjet i filmkontrakten at hun som betaling fik en hundehvalp og en rejemad i Tivoli. Og det fik hun. Hendes hår blev farvet rødt og sat i to små rottehaler og i filmen har hun rollen som lillesøster til Mimi Heinrich og Vivi Bak. Hendes rolle blev dog ikke så stor som oprindelig tænkt, da hun var meget genert. Hun blev hele sommeren hentet i Ålsgårde af Carl Ottosen og kørt til optagelser på en bondegård på Hørsholmvejen, hvor soldaterkammeraterne i filmen søger ind under en manøvre. Siden har Camilla Kølpin ikke optrådt på film, men har været scenechef på Bellevue Teatret.


Har medvirket i følgende 1 film:
Soldaterkammerater rykker ud (1959)Camilla, lillesøster til Inger og Mette