Villy Andersen II (Dan & Baxen)
Født: 30-8-1915 i Horsens
Død: 7-4-1995 (79 år)
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Villy Andersen, litograf, var bedre kendt som »Baxen« i den ene halvdel af det engang verdenskendte danske klovnenummer - Dan og Baxen. Han mødte skomageren Sven Hansson i Tyrolerkroen i 1943 og de blev enige om at etablere et musikalsk klovnepar. De første fem år optrådte de som "Two Smiles" inden de blev til Dan & Baxen. Impressarioen Syd Fox gjorde Dan & Baxen til et verdensnummer. Det musikalske artistpar debuterede i 1950 på den populære danserestaurant og varieté Atlantic Palace og fik en så stormende succes at varietéen beholdt dem på programmet i 5 år kun afbrudt af kortvarige, men mange udlån til optræden andetsteds. Blandt andet optrådte de i en Stig Lommer revy i Malmø samtidig med optræden på Atlantic Palace, hvilket de lige kunne nå ved at tage ruteflyet. De lagde siden hele landet og det meste af verden for deres fødder via TV og talrige engagementer udenlands. Parret rejste rundt i det meste af verden igennem 37 år og var især kendt for det musikalske klovnnummer. Men efter Dans død opgav Villy Andersen klovneriet. I klovnenummeret spillede Villy Andersen violin. Det fortsatte han med i en trio, der spillede til fester, og ind imellem spillede han også i et salonorkester. Villy Andersen drev endvidere restaurant "Skovly" på Boserupvej 77 ved starten af Boserup skov ved Roskilde, som han overtog i 1958. Villy Andersen døde 7. april 1995. En halv snes år tidligere havde han lukket restaurant "Skovly", hvorefter han fortsat boede på adressen.


Har medvirket i følgende 1 film:
Honning måne (1978)Artist

Har medvirket i følgende 1 revyer:
Tivoli 1958