Marius Berggreen
Født: 13-10-1853 i Odense
Død: 23-11-1921 (68 år)
Gravsted: Frederiksberg Kirkegård - Kbh

Biografi
Laurits Marius Berggreen debuterede den 18. september 1875 på Casino som Kras i "Dryaden", men spillede i provinsen både før og efter. Han var hos Th. Cortes 1876-1880 og hos August Rasmussen fra 1880 til 1882. Derefter fik han engagement ved Dagmarteatret i årene 1882 - 1884 og ved Folketeatret i København fra 1884 til 1905. Han deltog i Folketeatrets gæstespil på Tivoli Teater i Oslo i 1896. Efter 1905 spillede han på Det ny Teater og i provinsen, hvor han med sin stilfærdige og lune komik vandt et publikum. Han var én af de bedste dialektskuespillere og ydede på sit begrænsede område ofte udmærket skuespillerkunst. Marius Berggreen var gift med Ottilie Frederikke Henriette Kjær og var far til bladudgiver og kaptajn K. Berggreen (f. 09-02-1894) og Ulla Berggreen (f. 28-10-1880), der den 28. december 1915 blev gift med sagfører og borgmester Valdemar Christian Ludvig Smith (29-03-1886 - 19-05-1978).


Har medvirket i følgende 1 revyer:
Tivoli 1913

Har medvirket i følgende 6 stumfilm:
Københavnerliv (1911) 
Edith (1912) 
Den store gevinst (1912) 
Gissemand maa ikke gifte sig (1915) 
Et fremmeligt Barn (1917) 
Sufflørens Stedfortræder (1917)