toplogo

Jørn Hjorting

Født: 12. Januar 1931 i Århus.

Jørn Carlo Hjorting blev ansat ved Danmarks Radios Underholdningsafdeling i 1960. Han indledte den lange radiokarriere med ungdomsprogrammer som "Teenagehjørtet" og publikumsafstemningsprogrammet "Ti vi ka' li'". Men i 1968 kom så det program, der gjorde værten til et fænomen, og som skulle vise sig at blive det mest langtidsholdbare i dansk æterhistorie. Når telefontiden til onsdagsseancen "De ringer - vi spiller" begyndte, medførte det ofte kraftigt pres på telefonlinierne. Jørn Hjorting blev hele Danmarks elskværdigt lyttende og talende radiovært og lytterne valgte ham gang på gang som deres foretrukne radiofavorit. Også med programmer som "Prøv lykken", "Morgennisserne" og "Dansktoppen" fik han succes. I 1984 fik han titel af redaktionsleder og i 1989 blev han udnævnt til leder af dagredaktionen på P3. Syv år senere smækkede han vredt med døren og forlod efter næsten 37 år Danmarks Radio i utilfredshed med, at "De ringer, vi spiller" skulle flyttes væk fra P3. Efter tiden i Danmarks Radio fortsatte han for den nye Radio 2 med et lignende telefonprogram - og senere skippede han radiomediet for i stedet at blive vært i udsendelsen "Snak med Hjorting" på tv-kanalen DK-4. Til samme kanal har han også lavet en serie musikalske quiz-programmer fra kroer og forsamlingshuse overalt i landet: "Prøv lykken - igen". Hjorting har også en enkelt gang forsøgt sig som sanger. Nogle af teksterne har han selv skrevet. I 2006 udgav han erindringsbogen "Det må jeg nok sige". Jørn Hjorting blev den 28. september 1963 gift med Erna Petersen (21-03-1932)

Har medvirket i følgende 3 film, som er i denne database:
Kvindesind (1980)
Walter og Carlo - Yes det er far (1986)
Bananen - skræl den før din nabo (1990)

Bøger om Jørn Hjorting:
Det må jeg nok sige af Jørn Hjorting

Oversigt Søg Mærkedage Quiz Vidste du Danske film på TV Lokationer TV-serier,Tegnefilm,Julekalendere,Stumfilm Nyt i databasen Om danskefilm