Moussa Diallo
Født: 17-2-1955 (69 år) i Paris, Frankrig

Biografi
Moussa Diallo, dansk-afrikansk bassist, sanger, komponist, historiefortæller og igangsætter, er født i Paris, men voksede fra 2-års alderen op i Bamako i Mali. Som 18-årig flyttede han i 1973 til Danmark, hvor han siden har markeret sig som en af landets mest aktive bassister indenfor genrerne pop, rock og funk. Senere begyndte han at komponere egen musik og optræde i en lang række andre sammenhænge, bl.a. med populære koncerter for børn. I 1970erne spillede han bl.a. med Sneakers, i 1980erne med Anne Linnets Marquis de Sade og i 1990erne med Hanne Boel, ligesom han gæsteoptrådte på et utal af studieindspilninger. De musikalske og personlige kvalifikationer har været medvirkende til at Moussa Diallo siden 70´erne har været en aktiv udvikler af den danske pop, rock og funk scene. Han har været med til at starte bands som "Sneakers", "Skunk Funk", og "Marquis de Sade". Han har deltaget i Birds of Beauty, Burnin' Red Ivanhoe, Moon Jam, Savage Rose og var med på det skelsættende fusionsalbum "Badminton" - af og med bl.a. Aske Bentzon og Kasper Winding. Desuden er Moussa Diallo repræsenteret på adskillige landeplager som "Gunnar Nu Rap", Alberte Windings "Ta´mig med til Mexico", Shubiduas "Sexchikane" og Stig Møllers "Sikken Dejlig Dag det er i Dag". Moussa Diallo har udgivet fem soloalbums, bl.a. "Diallo" fra 1992 og "Amora" fra 1997. Han optræder ved koncerter som soloartist og i samarbejde med andre musikere. I forskellige konstellationer har Moussa Diallo turneret til skoler og børnekoncerter i de skandinaviske lande. Han har talent for historiefortælling og tryllebinder sit unge publikum med beretninger fra Afrika. I 2001 lavede Moussa Diallo sammen med Robert Grant Larsen en dokumentarfilm om rejsen tilbage til rødderne i Mali. Filmen har været vist på både dansk og fransk TV. Moussa Diallo modtog i 2006 Ken Gudman Prisen ved et stort show i Amager Bio. Dertil modtog han i 2008 den nationale pris i Go Global World Music Award 2008. Han har udgivet bogen "Der var engang ....".


Har medvirket i følgende 1 film:
Venner for altid (1987)Medlem af band

Har medvirket i følgende 1 TV-serier:
Edderkoppen (2000)Dale

Har medvirket i følgende 1 julekalendere:
Jesus & Josefine (2003,2009,2021)Balthasar

Link til yderligere info:
http://www.moussadiallo.com