Agner Erichsen
Født: 5-12-1950 (73 år) i København

Biografi
Agner Erichsen blev af den lokale entreprenør Preben Reinhold bedt om at være med til at lave nogle jernbanespor ved Lønne til brug for nogle filmoptagelser vedrørende Sven Grønlykkes film "Thorvald og Linda". I den forbindelse blev han tilbudt at medvirke som amatørskuespiller i filmen - som en af filmens jernbanebørster med navnet "Rakkeren". Han husker at han modtog et honorar på 10.000 kr. for sin rolle. Under optagelserne, som gav mange oplevelser, måtte han bl.a. hente og bringe skurvogne på en lastbil. I en scene skulle han sige replikken "huset ved den store lind", men kom i stedet til at sige "huset ved den store lem". Udover i Lønne brugtes flere andre lokationer til optagelserne bl.a. ved et gammelt faldefærdigt hus i Lyne (siden nedrevet), ved den gamle strandfogedgård Abelines Gård på Holmsland Klit, ligesom scenen, hvor man taber kisten blev optaget ved den nærliggende kirke. Agner Erichsen, der tidligere har været kommunal vejformand, arbejder nu som stationsleder ved Falck i Varde.


Har medvirket i følgende 1 film:
Thorvald og Linda (1982)Rakkeren