toplogo

Eva Foldager Larsen

Født: 28. Februar 1957 i Gentofte.

Eva Foldager Larsen havde i sine unge år lyst til at blive skuespiller og læste hos Hans Chr. Ægidius. Men da hun ikke kunne synge bestod hun ikke optagelsesprøven. Hun skrev et brev til Leif Sylvester Petersen, som hun havde set i fjernsynet, og spurgte om han eventuelt kunne bruge hende i en af sine film. Dagen efter blev hun ringet op af Leif Sylvester Petersen, der syntes at det var et sjovt brev. Han oplyste at man var igang med at optage en film og bad hende komme til casting. Blandt en masse andre blev hun valgt til filmrollen som Bennys mor i "Rocking silver" og tilbragte efterfølgende en hel dag med filmoptagelse på Nordisk Film. Hun var senere også med til premieren på Nordisk Film sammen med "kendisser" som Kim Larsen og Eva Madsen og fik overrakt roser på scenen. Eva Foldager Larsen, der har rejst meget og bl.a. har boet i Australien, har været lærer på Matthæusgades Skole og Gasværksvejens Skole i København. En overgang flyttede hun til Nykøbing F. og var lærer på 21'eren i Vordingborg, men vendte senere tilbage til København.

Har medvirket i følgende 1 film, som er i denne database:
Rocking silver (1983)

Oversigt Søg Mærkedage Quiz Vidste du Danske film på TV Lokationer TV-serier,Tegnefilm,Julekalendere,Stumfilm Nyt i databasen Om danskefilm