Ole Jørgensen
Født: 21-6-1943 (80 år) i København

Biografi
Ole Jørgensen medvirkede i Jon Bang Carlsens film "Ofelia kommer til byen", der blev optaget i Vestjylland med amatørskuespillere i nogle af filmens roller. Han deltog i optagelser i Dragør, på Nordisk Film studie og i Fjaltring. I en scene blev han som død i kiste båret over kirkegården i Ferring af bl.a. den svenske skuespiller Reine Brynolfsson. Ole Jørgensen, der er læreruddannet, opholdt sig fra 1967-1972 i Grønland, hvor han var lærer i Paamiut. I en årrække var han aktiv billedkunstner og medredaktør på Jydsk Kunstavis. Han skabte i 1974 til Århus Festuge den store udstilling "Grønlandsk kunst i dag" som senere blev vist i de nordiske lande. I årene fra 1975 til 1984 var han ansat som manager, fotograf, kulturformidler, udstillingsarrangør og PR-chef på det Internationale Grønlandske Tûkak Teater i Fjaltring i Vestjylland. Han producerede desuden en stor udstilling om Inuitterne og deres kultur, som blev vist i Canada, USA, Frankrig, Holland, Gambia, Tjekkiet og i de nordiske lande. I 1980 blev Ole Jørgensen inviteret som observatør til 4' Russel Tribunal i Holland, som behandlede de oprindelige folks rettigheder i Nord-, Syd- og Mellemamerika. Dette førte til flere ophold hos "Indianske Nationer" i USA og Canada. Ole Jørgensen er forfatter til den meget roste bog "Sjæl gør dig smuk" om Inuit-Eskimoerne, deres myter, magi, masker, visdom og livskvaliteter m.v. med budskab til den såkaldte "moderne civilisation". Hans meget alsidige kunstneriske talent har bragt ham ud i kulturmiljøer nationalt såvel som internationalt. Som kunstner har han bl.a. haft opgaven med at skabe et kæmpestort lysende æble, som er placeret foran Glasmuseet i Ebeltoft. Ole Jørgensen, der i 4 år var ansat som kulturchef i Billund Kommune, holder foredrag om indianske og eskimoiske emner.


Har medvirket i følgende 1 film:
Ofelia kommer til byen (1985)Lig af amerikaner

Link til yderligere info:
http://www.europeia.dk