Rose Marie Tillisch
Født: 27-7-1954 (69 år) i Rungsted Kyst

Biografi
Rose Marie Tillisch, der er datter af ingeniør, major Henrik Vilhelm Frederik Tillisch (f. 31-01-1919) og Berete comtesse Moltke af Nørager (f. 25-01-1925), medvirkede i 1985 i Jytte Rex's dokumentarfilm "Den erindrende" bygget over tre noveller af Borges og hvor hun optrådte som tre forskellige Borges-figurer. I 1987 havde hun rollen som Tine Gaihede i filmen "Hip Hip Hurra", mens hendes medvirken i "Isolde" fra 1989 var af bagatelmæssig karakter. Hun gik på Filmskolens manuskriptuddannlse i 1991. Rose Marie Tillisch blev uddannet cand.theol fra Københavns Universitet 2000-2003. Siden var hun i et halvt år vikar som præst i Risskov Pastorat med tilknytning til Psykiatrisk Hospital (2004-2005), dernæst sognepræst (kbf) i Nebbelunde-Sædinge i Maribo provsti på Lolland, (2005-2008), dernæst i Torup Sogn i Frederiksværk Provsti (2008-2010) og er nu i Frederiksværk-Vinderød sogn, ligeledes i Frederiksværk provsti. Ved siden af sit arbejdet som sognepræst bliver hun i februar 2012 færdig med en ph.d. ved Det teologiske Fakultet i København. Afhandlingen sammenligner udvalgte prædikener af Bernhard af Clairvaux, som levede i det 12. århundrede, med udvalgte prædikener af P. G. Lindhardt, som levede i det 20. århundrede. Som forfatter har hun skrevet en række bøger - "At slå rødder i solen - tekster om og af Hildegard af Bingen", "Viriditas - tre eventyr om tro", "Veje og vildveje" og "At forvente det uventede".


Har medvirket i følgende 2 film:
Hip Hip Hurra (1987)Tine Gaihede
Isolde (1989)