Lina Rafn
Født: 12-8-1976 (47 år) i København

Biografi
Lina Rafn Sørensen, sanger, sangskriver og producer, er født på Nørrebro i København, men voksede op i forstaden Herlev. Før hendes musikalske karriere tog fart, dansede hun både sportsdans og forskellige andre slags dans. Hun var bl.a. danser i Cirkusrevyen i 1993. Hun startede i 1997 dance- og popduoen Infernal sammen med sin daværende kæreste Paw Lagermann (f. 30-07-1977) og Søren Haahr. Duoen debuterede med singlen "Sorti de l'Enfer" og året efter kom debutalbummet "Infernal Affairs", der solgte over 80.000 eksemplarer og vandt en Dansk Grammy. Infernal fik i 2005–06 international succes med singlen "From Paris to Berlin", der var den sjette mest solgte single i Storbritannien i 2006. Infernal har vundet to danske Grammy'er, og solgt 1,7 millioner album og singler på verdensplan. I 2007 fik Lina Rafn en del opmærksomhed for sin kamp for at kunne trække sine kostumer og make-up fra i skat. Efter at have tabt sagen ved Østre Landsret var hun til et møde med skatteminister Kristian Jensen - og Dansk Musiker Forbund overtog sagen og ankede dommen til Højesteret. I august 2010 stadfæstede Højesteret dommen fra 2007. I 2008 kom Lina Rafn for alvor i offentlighedens søgelys som dommer i "X Factor" på DR1, sammen med Thomas Blachman og Remee. Lina Rafn har siden 1998 dannet par med Kasper Pertho.


Har medvirket i følgende 1 TV-serier:
Pendlerkids III (2014) 6 Sig selv

Har medvirket i følgende 2 revyer:
Cirkusrevyen 1993 1994