toplogo

Kasper Wilton

Født: 16. December 1960 i Frederiksberg.

Kasper Wilton er søn af teaterchef og sceneinstruktør Kai Wilton og skuespillerinde Grethe Holmer. I gymnasietiden på Odense Katedralskole var det musik og teologi, der trak mest. Men da Det Ny Teater i 1979 søgte en ung mand til en hovedrolle i et irsk stykke, aflagde han ved lidt af en tilfældighed en prøve i en scene fra en skolekomedie, og fik rollen. Allerede under ansættelsen på Det Ny Teater blev han engageret til Aalborg Teater, hvor han begyndte som skuespilleraspirant i 1981 og i 1984 debuterede som instruktør med Sten Kaaløs "En mand er en mand". Det blev senere til et års studieophold i Berlin. Kasper Wilton spillede bl.a. i "Nøddebo Præstegaard", Klint i "Genboerne" og en alternativ Hamlet. Han fortsatte på Aalborg Teater indtil 1985 og i årene fra 1990 til 1996 arbejdede Kasper Wilton udelukkende som instruktør. Fra 1989 blev Kasper Wilton gennem fem år kunstnerisk leder af Jels Vikingespillene i Sønderjylland, før han med stor succes overtog Vendsyssel Teater i Hjørring i 1996. I august 2000 tiltrådte han stillingen som teaterchef for Odense Teater - en stilling han varetog indtil 2010. Siden 1. juni 2010 har han været direktør for Folketeatret i Nørregade i København. Kasper Wilton danner privat par med skuespiller, danser og koreograf Jeanette Binderup-Schultz.

Har medvirket i følgende 2 TV-serier, som er beskrevet i denne database:
Rejseholdet (2000-2004) afsnit nr: 14
Den serbiske Dansker (2001)

Oversigt Søg Mærkedage Quiz Vidste du Danske film på TV Lokationer TV-serier,Tegnefilm,Julekalendere,Stumfilm Nyt i databasen Om danskefilm