Sossen Schjelderup Krohg
Født: 18-12-1923 i Oslo, Norge
Død: 12-2-2016 (92 år)
Gravsted: Hvaler kirkegård, Norge

Biografi
Sossen Krohg, norsk skuespillerinde, var datter af avisredaktør Kristoffer Anker Olsen og Ingeborg Cappelen Hille Finne. Hun tog eksamen i 1946 ved Det norske teater's teaterskole, hvor hun umiddelbart efter blev ansat og debuterede i forestillingen "Kranes konditori". Derfra gik det videre til Folketeateret, hvor hun var ansat indtil 1960. I 1966 var hun med til at starte den berømte Club 7 i Oslo, og var ansat der ved Scene 7 indtil 1985. Hun debuterede på film i 1949 i "Døden er et kjærtegn" og spillede senere i en række norske film. I de senere år var hun mest kendt for rollen som Astrid Anker-Hansen i sæbeoperaen "Hotel Cæsar" på TV - en rolle hun spillede fra seriens start i 1998 og indtil 2010. Sossen Krohg boede og arbejdede i flere perioder af sit liv i Paris. Hun skrev flere børneskuespil og udgav erindringsbogen "Hekletøy med store hull" og kunstbogen "Tankenes reise". I 2015 udkom biografien "Sossen - bohemdronningen", hvor hendes liv beskrives over næsten 400 sider. Sossen Krohg var i årene 1940-44 gift med den norske skihopper og forfatter Thorleif Schjelderup (20-01-1920 - 28-05-2006) og fra 1949 med maleren og tegneren Guy Krohg (27-07-1917 - 19-10-2002).


Har medvirket i følgende 2 film:
Min kone er uskyldig (1950)Gæst på hotel i Norge
Magnetisørens femte vinter (1999)Krÿgers værtinde