Lasse Steen Hansen
Født: 13-3-1934 i Frederiksberg
Død: 15-3-2020 (86 år)
Gravsted: Lynge Kirkegård (fællesgrav)

Billede af Lasse Steen Hansen
Biografi
Lasse Steen Hansen (egentlig Lars Erling Steen Hansen) var søn af statsaut. revisor og lektor Hans Christian Steen Hansen (30-06-1902 - 14-06-1974) og hustru malerinde og koncertsangerinde Else Marie Sigvardt (02-05-1906 - 08-12-2001). Det var hans gudfader Erling Schroeder, der anbefalede ham til en filmrolle - og efter casting fik han rollen som Jørgen i spillefilmen "Vi kunne ha' det så rart". Året efter var han med i spillefilmen "Møllen". Egentlig var han også tiltænkt en rolle i filmen "Familien Gelinde", men det blev ikke til noget, da hans far, der var leder af modstandsgruppen Dannevirke blev fanget af tyskerne og sendt i koncentrationslejr i 1943. Lasse Steen Hansen blev som 15-årig valgt til opgaven at spille den ene af rollerne som Rosalinde i dokumentarfilmen "Shakespeare og Kronborg", hvor man lod to halvvoksne drenge spille kvinderollerne. Lasse Steen Hansen virkede i over 20 år som revisor og var siden i 26 år ansat som direktør i pensionskassen PKA (det senere Pensam). Lasse Steen Hansen var ved sin død bosat i Lynge i Nordsjælland.


Har medvirket i følgende 2 film:
Vi kunde ha' det saa rart (1942)Jørgen - hans søn
Møllen (1943)Hans - deres lille søn