Jimmy Sterman
Født: 30-8-1947 (76 år) i Amsterdam, Holland

Billede af Jimmy Sterman
Biografi
Den hollandsk-vestindiske dreng Jimmy Sterman blev hentet fra Arnhem i Holland til titelrollen i filmen "Paw". Han mødte instruktørparret Astrid Henning-Jensen og Bjarne Henning-Jensen i Amsterdam i februar 1959 efter at de forgæves havde søgt at finde en indian looking dreng i både Danmark og Tyskland. Han blev valgt mellem hundreder af ansigter fra England, Amerika, Frankrig og Tyskland. Hans familie var kendt i Holland som skuespillere og artister og selv spillede han allerede som en ung dreng teaterroller. Efter at de havde talt sammen stod det klart at instruktørparret ønskede at han skulle spille rollen som Paw. Han kom derefter til Danmark for at lære dansk og for at påbegynde produktionen. Under opholdet i Danmark boede han hos Inger og Leif Henriksen på Veksøvej i Brønshøj. Efter to måneder ønskede han at komme i en dansk skole og fulgte en overgang undervisningen på Bellahøj Skole. En stor del af udendørsoptagelserne blev filmet ved Næstved og siden blev resten optaget på atelier i København. I december 1959 var der premiere i København, Århus og i Stockholm og Jimmy Sterman husker at der i den anledning var stor festivitas. Jimmy Sterman er i dag musiker og sanger i Holland og har et band som hedder "Jimmy's Gang".


Har medvirket i følgende 1 film:
Paw (1959)Paw

Link til yderligere info:
https://www.youtube.com/watch?v=ZezvNU5ZHD8